Affald 2018

Affald 2018 - styr på værdierne

Konference
-

Affald 2018 er første gang, Danmarks nyvalgte lokalpolitikere på affaldsområdet mødes efter kommunalvalget. Derfor sætter vi fokus på de kommende fire års hovedtemaer på affaldsområdet.

Affald 2018 - styr på værdierne

Vi har i Danmark udviklet en effektiv affaldsinfrastruktur - bygget på demokratisk ejerskab og lokal medbestemmelse. Det er en værdi i selv, men giver også værdi for borgerne i form af høj service, et bedre miljø og lokale arbejdspladser.

Men ikke alt, der glimter, er af guld. Vores affald rummer store miljømæssige potentialer, men det er dyrt at realisere dem. Når kommunerne investerer i udviklingen af den cirkulære økonomi, investerer de på borgernes vegne og i fremtiden.  Det skal komme hele samfundet til gavn.

I en tid, hvor sektorens opgaver og mål er under forandring, og hvor kommunernes rolle er til debat, skal vi holde styr på affaldet og på de værdier, der tabes og skabes på vejen fra virksomheders produktion til borgernes affaldsspand - og tilbage igen.

På Affald 2018 ser vi nærmere på de udfordringer og muligheder, affaldssektoren står overfor i de kommende år, og som de nyvalgte politikere i affaldsselskaberne skal arbejde med.