Gebyr

Temadag: Affaldsgebyrer og økonomisk regulering

Temadag
-

Sammen med KL sætter vi fokus på beregning af affaldsgebyrer, juraen bag samt den fremtidige økonomiske regulering af affaldssektoren.

Program

Hovedemnerne på temadagen er fastsættelse af affaldsgebyrer og en kommende økonomisk regulering af affaldsgebyrerne. 

Kravet om at kommunerne skal etablere 10 henteordninger hos borgerne rejser spørgsmålet om, hvordan de skal gebyrfastsættes. Hvornår er noget en ordning som skal hvile i sig selv? Der er blevet indført gebyrer for anvisning af affald og anmeldelse af jord, men hvordan kan det gøres i praksis? Vi har desuden en sag om moms på renovationskørsel, hvor vi venter på en endelig udmelding fra Skattestyrelsen. Den har også konsekvenser for gebyrerne. 

Jacob Brandt fra Codex Law er en erfaren jurist på området, og vil hjælpe os gennem de mange juridiske spidsfindigheder. I vil også blive præsentere for konkrete eksempler på, hvordan gebyrerne kan fastsættes og der bliver mulighed for at drøfte forskellige muligheder, da gebyrfastsættelse jo ikke er en entydig disciplin. 

Brancheforeningen Cirkulær er ved at færdiggøre en gebyranalyse som vil blive præsenteret på temadagen. Brancheforeningen Cirkulær har i samarbejde med JHN Processor udviklet en gebyrberegner, der på forskellig vis kan illustrere hvad der sker med et affaldsgebyr, når man ændre på forskellige parametre som fx. priser, tømningsfrekvens og mængder. Den vil blive demonstreret. 

Klimaplanen for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi indeholder forslag om, at der stilles krav til kommunerne om udbud af behandlingen af det genanvendelige husholdningsaffald, herunder sortering af genanvendeligt affald. Forsyningstilsynet vil fortælle nærmere om, hvordan de vil gå til de opgaver, som de forventes at skulle varetage. Forsyningstilsynet vil ligeledes fortælle om deres mere generelle rolle, herunder opgaver i relation til fjernvarmen. Der lægges om til dialog, og der vil være mulighed for at give input til Forsyningsstilsynet. Peder Kongsted og Martin Windelin fra Forsyningstilsynet har været så venlig at komme, og fortælle mere om, hvad de er for en størrelse.

Klimaplanen indeholder også forslag om økonomisk regulering af affaldsgebyret. Vi forventer at noget implementeres i forbindelse med lovforslaget om en stærk genanvendelsessektor, der lige nu forventes fremsat i slutningen af marts måned. Samtidigt foregår der forhandlinger mellem forligsparterne bag aftalen, der gerne skal ende med en præcisering af, hvordan man forestiller sig at kommunerne skal reguleres. Nogle af de mulige tiltag kan findes i en rapport lavet af Deloitte, der kom i april 2021, og kan findes her; https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Affald/deloitte_analyse_af_kommunal_affaldshaantering.pdf. Niels Remtoft redegør for, hvad vi ved om de mulige tiltag og hvordan Brancheforeningen Cirkulær ser på mulighederne.

Du kan finde hele programmet til højre på siden. 

Pris og tilmelding

Medlemmer af Brancheforeningen Cirkulær og KL: 2.250 kr.  (ekskl. moms)
Ikke-medlemmer: 3.250 kr. (ekskl. moms)

Tilmeldingen er bindende fra den 28. februar 2022. 

HUSK: Når du tilmelder dig et arrangement hos Brancheforeningen Cirkulær, giver du os i sagens natur som minimum dit navn og din e-mail - altså personoplysninger jævnfør EU's persondataforordning (GDPR). De oplysninger passer vi selvfølgelig godt på. Læs evt. mere i vores cookie- og persondatapolitik her.

Information

Kontakt

Niels Remtoft
Specialkonsulent
7231 2073
Karoline Sommer
Specialkonsulent
7231 2074