Kredsløb

Kredsløb står for den samlede affaldshåndtering i Aarhus Kommune og leverer fjernvarme til 90 procent af indbyggerne med fjernvarme

Kredsløb står for den samlede affaldshåndtering i Aarhus Kommune og leverer fjernvarme til 90 procent af indbyggerne med fjernvarme.

Kredsløber kommunalt selskab, der er ejet af Aarhus Kommune. Ejerrollen er forankret i Teknik og Miljø.

Selskabets direktør er Bjarne Munk Jensen.

Selskabet har en samlet årlig omsætning på omkring 3,0 mia. kr. og beskæftiger omkring 400 medarbejdere.

Affald

Kredsløb har ansvar for, at den samlede affaldsmængde i Aarhus Kommune håndteres og bearbejdes miljømæssigt forsvarligt. Det sker ud fra Aarhus Kommunes Affaldsplan 2015-2018, som hviler på regeringens affaldsstrategi og kommunens værdigrundlag: troværdighed, respekt og engagement.

Målet er en troværdig affaldspolitik. Den bygger på respekt for miljøet og for borgernes penge og drager nytte af borgernes store engagement på affaldsområdet.

Kredsløb driver en række behandlingsanlæg. Affaldsenergianlægget, som er et affaldsfyret kraftvarmeværk, er det største.

Varme

Kredsløb leverer fjernvarme til mere end 90 % af Aarhus Kommunes indbyggere med fjernvarme. Kunderne spænder fra store boligselskaber til enfamiliehuse. Derudover leveres fjernvarme til flere nabokommuner. Kredsløb arbejder med at omdanne fjernvarmen til grøn varme og producerer fjernvarme på et biomassefyret kraftvarmeværk, på et affaldsenergianlæg og på halmvarmeværker. 

Et fjernvarmenet på over 2.000 km forsyner hver dag 300.000 borgere med fjernvarme. Hovedparten af varmen købes af transmissionsselskabet Varmeplan Aarhus, der igen køber varmen hos varmeproducenter.

kredsløb
Karen Blixens Boulevard 7
8220
Brabrand
7788 1010