SONFOR

SONFOR arbejder i Sønderborg Kommune for at håndtere affaldet i hverdagen på en måde, som respekterer vores planet og dens ressourcer.

SONFOR varetager den daglige drift og håndtering af Sønderborg Kommunes affald og genbrug, spildevand, samt halvdelen af drikkevandsforsyningen og en mindre del af forsyningen af varme til kommunens indbyggere.

Din sikkerhed og din tryghed

Meget af vores arbejde er synligt, men vi er også meget aktive i de områder, hvor vores indsats ikke umiddelbart kan ses, men har stor betydning for den enkelte borgers tryghed og sikkerhed.

Sammen bliver vi klogere

I kraft af vores arbejdsområder er vi derfor meget tæt forbundet med alle, der bor og arbejder i Sønderborg Kommune.

Og fordi administration og ledelse er samlet under samme tag på Ellegårdvej 8, har vi mulighed for at bruge vores samlede viden og erfaring på at udvikle servicetilbud, som allerede fra starten er rettet mod fremtiden. På den måde sikrer vi en pålidelig forsyning til gavn for kommunens indbyggere, daglige brugere og ikke mindst miljøet.

I alt er vi ca. 140 medarbejdere, der betjener Sønderborg Kommunes borgere, fordelt i administration og drift på Ellegårdvej samt på kommunens containerpladser og renseanlæg.

Affald

Vi varetager administration, håndtering og behandling af affald fra 77.000 personer, fordelt på ca. 37.000 husstande. Hertil kommer ca. 2.250 sommerhuse og ca. 3.400 virksomheder.

Vi administrerer dagrenovationsområdet for alle kommunens husstande og erhverv.

Vi administrerer husstandsindsamlingen af genbrugsaffald

Vi driver alle miljøstationerne i kommunen.

Vi har den daglige drift af otte bemandede containerpladser, herunder en erhvervscontainerplads.

Vi har fire genbrugsbutikker og et genbrugsbyggemarked, som drives af personale i fleksjob, og vi har et straks-aktiveringsprojekt.

Vi driver kontrolleret deponi i Skodsbøl, og vi administrerer affaldsmængderne til Sønderborg Kraftvarmeværk.

Endvidere samarbejder vi med kommunen ved udarbejdelse af regulativer, affaldsplaner og informationsmateriale.

Sonfor-logo
Ellegårdvej 8
6400
Sønderborg
88435300