Affald: Kommunerne presses ud af affaldshåndteringen

For knap et år siden blev et bredt flertal af folketingspartierne enige om en klimaplan for affaldssektoren – en aftale, det varslede det hidtil største opgør med kommunerne på affaldsområdet.

Liberalisering af affaldsenergisektoren og statslig ensretning af affaldssortering i ti fraktioner tog overskrifterne – men i aftalen er også tvangsudbud af det genanvendelige husholdningsaffald, privatisering af sorteringsanlæg, et forvarsel om besparelseskrav på affaldsgebyrer – samt et producentansvar på emballager, hvor tvangsudbud af selve indsamlingen er en risiko.

Brancheforeningen Cirkulær har siden arbejdet for at mindske konsekvenserne for kommuner og affaldsselskaber.

- Klimaplanen har mere karakter af en strukturreform, der skal presse kommunerne ud på et sidespor, end af en plan for grøn omstilling. Vi har i dag en af verdens bedste affaldssektorer, som kommuner og kommunale affaldsselskaber med folkevalgte i spidsen har taget ansvar for og udviklet over årtier. Piller man ved fundamentet, er det med stor risiko. Affaldsopgaven kræver langsigtet planlægning og styring og ikke mindst et tæt samspil med borgerne, der skal bakke op om og have tillid til løsningerne lokalt. Derfor er vi kritiske overfor, om man reelt opnår det, man ønsker, siger Mads Jakobsen, formand for Brancheforeningen Cirkulær.

Affaldsenergien og dødslisten

Under forhandlingerne mellem folketingspartierne så det længe ud til, at regeringen havde opbakning til at liberalisere affaldsenergisektoren for et reducere forbrændingskapaciteten. Men efter kritik fra store dele af det kommunale bagland blev en privatisering i første omgang skudt til hjørne. I stedet fik KL mulighed for at komme med en plan for, hvordan kommunerne selv kan lukke de mindst effektive og miljømæssigt mest ringe anlæg.

Allerede dengang advarede både Brancheforeningen Cirkulær og KL om, at affaldsenergisektoren på ingen måde var vaccineret mod liberalisering. Og det er også det scenarie, der nu er mest sandsynligt. KL’s plan – i offentligheden omtalt som ’dødslisten’ – blev nemlig midt i februar afvist af Energistyrelsen, Forsyningstilsynet og Miljøstyrelsen, og staten har meldt ud, at der fortsættes med en konkurrenceudsættelse.

Det fik markant kritik fra KL, som gjorde det klart, at bolden nu endegyldigt ligger hos staten, forligspartierne og regeringen – og at konklusionen nærmest var skrevet på forhånd:

”KL vil ikke udarbejde et bud på en ny plan. Med myndighedernes afvisning af forslaget ser embedsværket nu ud til at få den løsning, de har ønsket sig, lige siden den tidligere regering lancerede sit forslag til forsyningsstrategi; liberalisering af området”, sagde Birgit S. Hansen (S), formand for KL’s Miljø- og Forsyningsudvalg og borgmester i Frederikshavn Kommune.

Mellem detailstyring og konkurrence

Brancheforeningen Cirkulær deler opfattelsen af, at liberalisering, udbudstvang og detailstyring ser ud til at være målet fremfor midlet – det gælder såvel affaldsenergien som genanvendeligt husholdningsaffald.

- Vi må forholde os til den vej, staten har valgt at gå. Der er meget store værdier i spil. Derfor arbejder vi hårdt for at sikre, at kommunerne kan tilbyde borgerne gode affaldsløsninger, der virker lokalt og til fair omkostninger - samt ikke mindst at ansvar og redskaber følges ad. For affaldsenergien handler det om, at borgerne i tilfældige kommuner ikke skal stå tilbage med regningen for, at nogle anlæg skal lukke før tid. Samtidig skal de resterede anlæg have lige vilkår i konkurrencen mod private anlæg og affaldsvirksomheder på det europæiske marked, ligesom de samtidig skal kunne bidrage til klima og miljø, siger Mads Jakobsen.

Konkurrenceudsættelse og udbud dukker i det hele taget op flere steder.

I klimaaftalen står der, at husholdningerne ikke må opleve prisstigninger for den yderligere sortering – og op til forhandlingerne meldte miljøminister Lea Wermelin (S) sågar ud, at det kun ville koste 55 kr. ekstra at sortere i de 10 fraktioner – et beløb, Brancheforeningen Cirkulær og adskillige kommuner og affaldsselskaber finder urealistisk lavt.

Centraladministrationen er derfor i gang med at analysere ’besparelsespotentialet’, som der står i aftalen, på borgenes affaldsgebyrer, gennem ’udbud af indsamlingen og afsætningen af affaldet’ og analysen skal også se på gevinster ved ’indtægtsrammeregulering af affaldsgebyret’. Tvangsudbud af selve indsamlingen har også været bragt i spil, bl.a. i forbindelse med implementeringen af producentansvar på emballager.

Dermed risikerer kommunerne på affaldsområdet ifølge Mads Jakobsen at stå i en problematisk situation: Kommunerne vil have ansvaret for en lang portefølje af omkostningstunge opgaver, med udpræget statslig detailregulering og mål, men uden mulighed for at styre finansieringen eller sikre miljøeffekterne – og hvor kun eet værktøj er tilladt for kommunerne: Udbud.

- Når det bestemmes centralt, hvordan kommunerne skal udføre affaldsopgaven lokalt, og hvad opgaven må koste, og udbud samtidig er det eneste redskab i værktøjskassen, stiller det spørgsmål ved, om der grundlæggende er tale om en kommunal opgave. Det gør det vanskeligt for kommunerne, som stadig forventes at stå til ansvar overfor borgerne – både hvad angår størrelsen af affaldsgebyret, serviceniveauet og de miljøeffekter, som borgerne med rette kan forvente, når de sorterer deres affald, siger Mads Jakobsen.

Nye muligheder i toppen af hierarkiet

Selvom klimaplanen er gennemsyret af, at kommunernes rolle og handlefrihed ønskes minimeret, udfordrer virkeligheden centraladministrationens implementering af planen.

Samtidig er hverken klimaaftalen eller regeringens handlingsplan for cirkulær økonomi særligt visionære for, hvordan vi skaber mindre affald og mere reparation og genbrug, eller hvordan borgere og virksomheder engageres og involveres. Mange kommuner og affaldsselskaber har projekter, der faciliterer cirkulær økonomi og grønne arbejdspladser lokalt, f.eks. med udgangspunkt i genbrugspladser. Her ligger et uforløst potentiale – hvor kommunerne kan og bør spille en afgørende rolle.

- Kommunerne er tæt på borgerne. De tager ansvar for helheden og kan investere langsigtet. Derfor har kommunerne gode muligheder for at drive udviklingen frem, når det gælder forebyggelse af affald, genbrug og reparation og nye samarbejder, der skaber arbejdspladser og værdi lokalt. Det er oplagt at sikre kommunerne redskaber til at udvikle den cirkulære økonomi i samarbejde med borgere og virksomheder, siger Mads Jakobsen.

Artiklen er en udvidet version af en nyhed bragt i Teknik og Miljø, april 2021.