Analyse: Affald er dyrt – både at hente og komme af med

Af Niels Remtoft og Jens Bomann Christensen, hhv. specialkonsulent og politisk chef i Brancheforeningen Cirkulær.

Overalt i Danmark er kommuner og affaldsselskaber i gang med at udrulle endnu flere affaldsbeholdere til borgerne, så de kan få hentet de landspolitisk aftalte 10 fraktioner helt hjemme ved husstanden.

Brancheforeningen Cirkulær dokumenterede allerede i forbindelse med de politiske forhandlinger i foråret 2020, at de mange nye ordninger ville føre til gennemsnitlige gebyrstigninger på mere end 500 kr. pr. husstand - og ikke 55 kr. pr. husstand, som var – og stadig er – Miljøministeriets vurdering. 

I dag, knap to år efter aftalens indgåelse, har mange kommuner og affaldsselskaber konkrete bud på, hvad det vil koste at implementere de nye ordninger. Flere steder stiger gebyret med over 1.000 kroner pr. husstand og andre steder mellem 500 og 1.000 kroner pr. husstand. 

Tømning, beholdere og afsætning fylder mest

For at illustrere de økonomiske konsekvenser af de nye ordninger har Brancheforeningen Cirkulær i samarbejde med affaldsdata-konsulenthuset JHN Processor udarbejdet en analysemodel, der giver indblik i, hvordan affaldsgebyrerne er sammensat – og vigtigst af alt: hvad der driver omkostningerne.

Til det formål har vi i analysemodellen udarbejdet en eksempelkommune, som kan illustrere fordelingen af omkostninger med de nye sorteringsmuligheder. Der er tale om et eksempel – men de bagvedliggende data stammer fra virkelige kommuner, og forudsætninger og parametre i modellen kan frit og nemt justeres. 

Som det tydeligt fremgår, dækker borgernes samlet affaldsgebyr primært tre aktiviteter: Genanvendelige tørre fraktioner, genbrugspladsen samt mad- og restaffald. De udgør samlet set 87% af omkostningerne. 

Hvad driver omkostningerne i ordningerne?

Mere interessant er det imidlertid, hvad der driver omkostningerne i de enkelte ordninger – i det kommunale regnskab fordelt på en række konti, fra konto 60-65. Tømning af affaldsbeholderne er langt den største udgift, og fylder sammen med afsætning og indkøb af beholdere 70-80% af de samlede omkostninger for de tørre genanvendelige fraktioner og mad-/restaffald.

Det afgørende er her, at netop omkostninger til tømning, afsætning og indkøb af beholdere har kommuner og affaldsselskaber stort set ingen indflydelse på, da disse opgaver udbydes og omkostningerne bestemmes af ”markedsprisen”, som varierer over tid og sted.

Affald koster penge at komme af med. Mange penge.

Endelig skal vi se på, hvad det koster kommuner og affaldsselskaber at komme af med affaldet i dette eksempel. Det koster penge at komme af med langt det meste affald, mens man kun kan få penge for en lille del. Affaldets samlede værdi skal ikke bare gå fra negativt til nul, men have en væsentlig positiv økonomisk værdi, blot for at dække omkostningerne til beholdere og tømning.
 

Som det fremgår af grafen her er afsætning af tørt genanvendeligt affald – dvs. især emballagefraktioner og papir – en underskudsforretning. Det samme billede gør sig gældende for mad- og restaffald – med den undtagelse at der her ingen indtægter er. Derudover skal man huske, at det også koster penge at komme af med det affald, der indsamles på genbrugspladserne. Det er samlet set også en underskudsforretning. 

Det fremgår desuden at eksempelkommunens omkostninger til tømning og beholdere langt overstiger den lille indtægt fra afsætning af affaldet. 

I denne eksempelkommune, som består af 20.000 husstande, skal værdien af rest- og madaffald og de genanvendelige fraktioner samlet set stige med cirka 25 millioner kroner alene for at dække tømnings- og beholderomkostningerne.

 

Brancheforeningen Cirkulær mener

Folketingspartierne skal snart diskutere, hvordan den umiddelbart vanskelige opgave med at kombinere mere affaldssortering med lavere affaldsgebyrer, skal løses. Ud fra kommuner og affaldsselskabernes erfaringer med at indsamle affald, er Brancheforeningen Cirkulærs budskaber:

• Det skal være en god oplevelse for borgerne, at sortere deres affald, hvis vi skal bevare deres engagement og tillid. Det kræver høj service, enkle løsninger og dialog. Når vi beder borgerne sortere i 10 fraktioner, skal det ikke være bøvlet og besværligt.
• Åbenhed, transparens og videndeling er vejen til øget effektivitet. Derfor støtter vi og arbejder for tiltag som styrket konteringspraksis, gennemsigtighed i omkostninger samt sammenstilling og offentliggørelse af gebyrer.
• Mere og bedre sortering koster flere penge. Reduktioner i affaldsgebyret vil medføre ringere service som overfyldte spande, færre tømninger, lugtgener, potentielle arbejdsmiljøproblemer for skraldemænd- og kvinder, mindre og dårligere dialog med borgerne 
• Helt op til 70-75% af udgifterne til affaldsordningerne går til indsamling/tømning af spande og behandling af affaldet – faktorer som kommunerne stort set ikke har indflydelse på, da de typisk er bestemt af ”markedsprisen” som varierer over tid og sted
• De folkevalgte i kommunerne har ansvaret for mere og bedre genanvendelse, og skal derfor også bestemme hvordan opgaven løses og hvad det må koste. Det er ikke en opgave for statens embedsmænd, der mangler indsigt i de lokale forhold og den nærhed til borgerne, som er nødvendige for at kunne skabe gode løsninger.

Artiklen er bragt i KTC's Teknik og Miljø-magasin januar 2022.