Analyse af affaldsgebyrer mangler faglig kvalitet

Forsimplede antagelser og løsrevne anbefalinger præger ny rapport om kommunale affaldsgebyrer, som Deloitte har udarbejdet for Energistyrelsen.

Opdraget til Deloitte var at analysere, hvordan affaldsgebyrerne, som borgerne skal betale, kan holdes i ro, samtidig med at der skal sorteres endnu mere affald. Men det kommer rapporten ikke i mål med, mener Brancheforeningen Cirkulær.

”Vi vil gerne være med til at løse affaldsopgaven i kommunerne og affaldsselskaberne så effektivt som muligt og holde udgifterne for borgerne på et minimum. Men flere af rapportens konklusioner og anbefalinger har vi svært ved at genkende og forstå,” siger Mikkel Brandrup, direktør i Brancheforeningen Cirkulær.

Kan skade sortering og genanvendelse

Hovedanken fra Brancheforeningen Cirkulær går på, at anbefalingerne i rapporten ikke hænger sammen med rapportens analyse af de kommunale affaldsgebyrer – og at der ikke er beregnet effekt for selve anbefalingerne.

”Det er ret problematisk, at der hverken er foretaget en analyse af, hvad rapportens anbefalinger koster, eller hvorvidt de vil føre til de ønskede resultater – nemlig lavere affaldsgebyrer. Der er ingen sammenhæng mellem analysen og de politikforslag, der præsenteres,” siger han.

Uden sikkerhed for, at anbefalingerne fører til lavere affaldsgebyrer, frygter Brancheforeningen Cirkulær, at den største konsekvens mindre og dårligere genanvendelse, fordi der skæres på service og fleksibilitet for borgerne.

”Vores største bekymring er, at besparelser i tråd med rapportens anbefalinger vil føre til serviceforringelser for borgerne – f.eks. i form af overfyldte spande, fordi de tømmes sjældnere, og genbrugspladser, der skal lukkes eller bliver ubemandede og med reduceret åbningstid. Omstillingen fra dieselskraldebiler til de noget dyrere el- og biogasskraldebiler risikerer også at blive sat i stå. Det er en farlig vej at gå, mener vi. Det vil skade borgernes tillid til hele systemet, og vi risikerer at opbakningen til selve det at affaldssortere smuldrer,” siger Mikkel Brandrup.

Mere sortering koster flere penge

For kommuner og affaldsselskaber er udfordringen set med økonomiske briller lige nu, at det koster penge at sende affald til genanvendelse samtidig med, at priserne på at få indsamlet affald er stigende. Og kommunernes mulighed for at påvirke disse priser er begrænsede, fordi begge opgaver i høj grad udbydes på det kommercielle marked, som – navnlig hvad angår afsætningen af affaldet – er tæt knyttet til prisdannelsen i EU og resten af verden.

Sortering i de af Folketinget vedtagne 10 fraktioner vil i gennemsnit medfører prisstigninger på ca. 500 kr. per husstand om året, har Brancheforeningen Cirkulær beregnet.

”Størstedelen af de penge, borgerne betaler i affaldsgebyr, går allerede i dag til opgaver, der er i udbud og løses på markedsvilkår. Derfor er en stor del af borgernes affaldsgebyrer bundet op på markedsudviklingen på, hvad det f.eks. koster at få tømt skraldespande og sende affald videre til genanvendelse. De senere år er priserne på indsamling steget, og det er samtidig blevet dyrere at sende affald til genanvendelse,” siger Mikkel Brandrup.

Udgifter til emballageaffald stiger

Affaldsgebyr-analysen kommer samtidig med kraftigt opjusterede tal over, hvad det koster at indsamle og håndtere emballageaffald. Ifølge Cowi, som har udregnet omkostningerne for Miljøstyrelsen, vil det koste 2,3 mia. kroner i 2025 at indsamle, sortere og afsætte emballageaffald fra husholdninger og erhverv, inkl. pantsystemet. Dertil kommer yderligere omkostninger på ca. 400 mio. kr. for at implementere yderligere sortering af emballager, som bestemt af Folketinget i klimaplanen for affald – så 2,7 mia. kr. i alt.

Disse nye tal står i skarp kontrast til, at en tidligere Miljøstyrelse-rapport fra 2019 (også udarbejdet af Deloitte) anslog, at udgifterne kun ville være på ca. 1,5 mia. kr. – et tal, Brancheforeningen Cirkulær allerede dengang vurderede var for lavt.

Beregningerne bag sidste års klimaplan for affald bør nu ses i et andet lys, mener Brancheforeningen Cirkulær. Under de politiske forhandlinger forudsatte Miljøministeriet at affald ville stige i værdi, for på den måde at kunne holde den årlige prisstigning for sortering i 10 slags affald på gennemsnitligt 55 kr. per husstand.

Denne påstand udfordres nu af Cowis nye tal. Cowi fremhæver, at ingen emballagefraktioner – heller ikke metal – har positiv økonomisk værdi, når udgifter til indsamling medregnes.