Analyse: Indsamling er den største udgift i et affaldsgebyr

Mere husstandsindsamling af affald koster flere penge. Derfor vil diskussionerne om affaldsgebyrets sammensætning og størrelse forventeligt fylde en del i de kommende år, når kommunerne nu med stor hast kører adskillige tusinde nye beholdere hjem i husholdningernes indkørsler og baggårde.

Men hvad består affaldsgebyret af i en gennemsnitlig dansk kommune? Det har Brancheforeningen Cirkulær og JHN Processor kigget nærmere på i en ny analyse.

Nedenfor ses en graf, der oplister fordelingen af omkostningerne til hhv. mad- og restaffald, de tørre genanvendelige fraktioner og genbrugspladser. 

Note: Øvrige omkostninger for genbrugspladser dækker udgifter til areal, maskiner og personale.

Gennemgangen af gebyret viser, at selve indsamlingen (tømningsprisen) af  det husstandsindsamlede affald er den største omkostningsdriver. Samtidig bliver lige præcis indsamlingen langt de fleste steder i landet udført af private virksomheder gennem udbud. Det er således ikke en omkostning, som kommunerne har mulighed for at skrue ned for.

Det koster penge at sende affald til genanvendelse

Siden et næsten samlet folketing i juli 2020 aftalte, at alle kommuner nu skulle sikre, at borgerne kan få afhentet de samme ti affaldsfraktioner hjemme ved husstanden, har der været flere diskussioner om affaldsgebyret og størrelsen på dette. Særligt forventningen om bedre afsætningspriser har flere gange været nævnt som et argument for, at borgernes affaldsgebyr burde falde.

For at blive klogere, har vi nedenfor kigget på, hvordan afsætningspriserne på genbrugspladsernes affald i dag ser ud for den gennemsnitlige kommune.

Figuren viser et øjebliksbillede, men ikke desto mindre er størrelsesforholdet ikke til at tage fejl af. Samme billede gør sig gældende for det husstandsindsamlede affald.