Både torne og roser i ny affaldslov
Folketinget har vedtaget ny affaldslov, der får indflydelse på, hvad kommunerne må foretage sig, når det gælder genbrug og genanvendelse. Politikerne fik fjernet en del torne fra det oprindelige lovforslag ligesom der i høringsfasen blev foretaget forbedringer, men klimagevinsten mangler fortsat at blive dokumenteret, mener Brancheforeningen Cirkulær.
Torsdag vedtog et flertal i Folketinget en ny lov, der har indflydelse på, hvordan den kommunale affaldssektor fungerer og sætter andre rammer for, hvad kommunerne har af muligheder for at sikre cirkulær økonomi for husholdningernes affald.
Loven udspringer af den politiske aftale om en Klimaplan for cirkulær økonomi og en grøn affaldssektor fra juni 2020, som bl.a. stillede i udsigt, at kommunerne skal tvangsudbyde genanvendeligt husholdningsaffald til sortering og behandling.
”Klimaplanen er på mange måder stadig problematisk, men loven er trods alt endt et bedre sted, end vi havde frygtet. Det oprindelige lovforslag fra regeringen rakte langt ud over, hvad der politisk var aftalt, så vi er glade for, at høringsprocessen og politikerne i udvalgsbehandlingen fik det på sporet igen. Det er positivt, og vi vil arbejde på, at flere knaster kan løses i kommende bekendtgørelser og i dialog med politikere og embedsværket,” siger Henrik Friis, direktør i Brancheforeningen Cirkulær.
Ville standse skolers genbrug
Det vil bl.a. fortsat være muligt for kommunerne at kunne benytte bygge- og anlægsaffald i infrastrukturprojekter, komprimere flamingo inden videre transport og tage genstande op fra containere til genbrug. Kommunerne kan også fortsætte med at kompostere have- og parkaffald, indtil der er foretaget en analyse af, i hvilket omfang det er en gevinst for klimaet og borgerne. Det ville det oprindelige lovforslag ellers have sat en stopper for fra 1. juli. Den nye ordning for mindre virksomheder til at tilslutte sig den kommunale affaldsindsamling er også forbedret og gjort langt mere enkel, når der skal fastsættes et særskilt gebyr.
I sidste øjeblik ændrede klimaministeren også lovforslaget, fordi det stak en kæp i hjulet for noget så jordnært som skoler, børnehaver og SFO’ers brug af brugte materialer fra genbrugspladserne i undervisningen.
”Det viser med al tydelighed, at lovforslaget kommer til at detailregulere alt for meget og vi kender ikke alle de negative bivirkninger endnu. Noget som forhåbentlig kan rettes op i kommende bekendtgørelser”, siger Henrik Friis.
Offentlig-privat samarbejde begrænses
Trods de positive justeringer af loven inden vedtagelsen, består det grundlæggende problem stadig: Der mangler grundlæggende faglig dokumentation for, at der vil komme mere genbrug, bedre genanvendelse og mindre CO2-udledning med den nye måde at skrue genbrug og genanvendelse sammen på.
”Kommunerne begrænses nu til kun at kunne bruge udbud som redskab til sikre sortering og og behandling af husholdningernes genanvendelige affald. Vi afskæres fra et bredere samarbejde med private affaldshåndteringsvirksomheder omkring fælles selskaber og innovationssamarbejde, som i et umodent marked kan skabe det nødvendige grundlag for affaldsvirksomheder på dansk grund. Vi risikerer at tabe vigtig viden på gulvet, så vi på den korte bane vil opleve mindre genbrug og genanvendelse. Samtidig må kommunerne heller ikke adskille kombinerede indsamlet affaldsfraktioner, hvilket både gør det dyrere og risikerer at betyde mindre og ringere genanvendelse. Flere kommunale sorteringsanlæg skal nu tvangssælges som følge af loven – anlæg, som ellers sikrede ensarterede bunker affald, der nemmere kan genanvendes”, siger Henrik Friis.
”Uanset hvad vil vi få det bedste ud af det. Vi er fortsat stærkt optagede af at sikre godt offentlig-privat partnerskab og vi ser frem til, at de private aktører nu kommer på banen og sørger for mere og bedre genbrug og genanvendelse,” siger Henrik Friis.
