CO2-fangst fra affaldsforbrænding bør prioriteres over biomasse
Klima- og miljøgevinsten er større ved at fange CO2 fra affaldsforbrænding i forhold til afbrænding af biomasse, skriver Henrik Friis, direktør for Brancheforeningen Cirkulær, i dette debatindlæg.
Snart afgøres statens milliardstore udbud af støtte til CO2-fangst. Blandt de tre bydere er Vestforbrænding, som i samarbejde med Evida og Gas Storage Denmark vil fange CO2 fra affaldsforbrændingsanlægget i Glostrup, transportere den i rør på tværs af Sjælland og lagre den i de eksisterende gaslagre ved Stenlille. En elegant løsning, der kan skaleres op, fordi flere andre punktkilder kan kobles på det samme rør. Herved kan CO2-gevinsten ved statens investering potentielt blive meget større.
Ved at fange CO2 fra det affald, vi ikke kan genbruge eller genanvende, og som derfor afbrændes, slår vi to fluer med et smæk: vi løser et miljøproblem ved at destruere det dårlige affald og skaber samtidig energi i form af el og fjernvarme.
Når det gælder CO2-fangst fra biomasse, kan vi ikke slå to fluer med et smæk. Der kan skabes energi, men vi løser ikke et miljøproblem ved at brænde importeret træflis og -piller. Tværtimod. Ideelt set så vi også gerne, at borgere, park-forvaltere og virksomheder lod deres haveaffald blive i haverne og parkerne, fremfor at køre det på genbrugspladsen. Selv om det meste komposteres, blive f.eks. rødder til biomassebrændsel. Vi ser større potentiale i visionerne om bioraffinering, som blandt andet Katherine Richardson argumenterer for.
Derfor er klima- og miljøgevinsten større ved at fange CO2 fra affaldsforbrænding i forhold til afbrænding af biomasse.
En bred skare af aktører advarer også imod at satse på CO2-fangst fra biomasse. Det gælder blandt andet Concito og en række grønne ngo’er. Restaffald, der ikke kan genbruges eller genanvendes, kommer vi til at have årtier endnu, hvorimod vi selv bestemmer, om vi vil fælde træer og brænde dem af.
Afgørende for succesen med CO2-fangst fra affaldsforbrænding er sikre og stabile investeringsvilkår. Derfor skal det politiske mål om at reducere kapaciteten med 30 procent fjernes. Målet skaber usikkerhed om, hvilke værker der skal lukke og dermed også usikkerhed om investeringerne i CO2-fangst. Reduktionskravet kom med i en politisk aftale for to et halvt år siden for at reducere det årlige CO2-udslip med 0,14 millioner ton, men potentialet i CO2-fangst fra affaldsforbrænding er over to millioner ton om året.
Klimarådet dumpede for nylig også planerne om at reducere kapaciteten via konkurrenceudsættelse og foreslår i stedet, at en kommende regering retter fokus mod CO2-fangst. Vi er enige – og Vestforbrændings projekt kan bane vejen for CO2-fangst i hele sektoren.
