Debat: Detailregulering af affaldssektoren fjerner fokus fra kerneopgaven

Hver gang der indføres en ny regel, skal en anden fjernes. Sådan sagde finansminister Nicolai Wammen (S) på et pressemøde, kort før der blev udskrevet folketingsvalg. Regelstop og afbureaukratisering er emner, der har været talt om i mange år på Christiansborg, mens egentlig handling overvejende er udeblevet. Tør man alligevel tro på, at en ny regering efter dette valg vil tage livtag med det problem, som alle udpeger, men ingen gør noget ved?

Mere og mere kompleks regulering

I den kommunale affaldssektor har vi så udmærket følt udviklingen på egen krop. Alene i år er der kommet tre nye bekendtgørelser, foretaget ændringer i tre eksisterende bekendtgørelser, ændret i to love samt udsendt tre nye vejledninger.

Hvor mange regler er så fjernet i samme periode? Desværre ikke en eneste. Det samlede resultat er ikke til at tage fejl af: Vi arbejder med en mere og mere kompleks regulering af affaldssektoren – og den står til at blive endnu mere kompleks, da Folketinget har besluttet at staten skal detailstyre kommunernes udgifter for at hente og håndtere borgenes affald. 

Prisloft må ikke ende som bureaukratisk monster

I august blev et bredt udsnit af Folketingets partier enige om, at der skal indføres et prisloft over de kommunale affaldsgebyrer. Baggrunden er, at sorteringen i de meget omtalte ti fraktioner ude ved hver enkel husstand betyder en stigning i affaldsgebyret. Den vil man nu barbere væk igen med et prisloft. I Brancheforeningen Cirkulær er vi fuldstændig enige i, at opgaven skal løses så effektivt som muligt, og at der naturligvis skal effektiviseres de steder, hvor det giver mening og ikke går ud over service til borgerne eller klima- og miljømålene. 

Et prisloft over affaldsgebyrerne er dog ingen let opgave. Forsyningstilsynet, der får ansvaret for opgaven, står overfor en endog meget svær opgave, idet affaldsgebyrerne i dag styres af en lang, lang række faktorer, hvoraf de fleste er helt ude af kommunernes hænder. Det gælder fx vognmændenes tilbud, når man sender en indsamlingsopgave i udbud, og det gælder også råvarepriserne på at få produceret nye skraldespande. Samlet er vi bekymret for, om man med ønsket om et prisloft ender med at få født et bureaukratisk monster, der betyder flere regler til sektoren og mere bureaukrati, der igen fjerner fokus fra kerneopgaven.

Decentralisering eller mere statslig detailregulering

Vi forstår godt, at et mere cirkulært samfund kræver løbende justeringer af lovgivningen – men det må ikke tage overhånd. Den nuværende udvikling ender med, at vi bruger for mange ressourcer på alt andet end det, der reelt skaber værdi: den bedst muligt udnyttelse af vores affald, god service til borgerne og effektiv drift. 

Inden for de næste uger får Danmark en ny regering. Dermed skal der også sættes en ny retning. Og dermed skal der forhåbentlig også for første gang sættes handling bag den brede enighed om regelstop og afbureaukratisering.

I den kommunale del af affaldssektoren har vi hørt og forstået de landspolitiske ønsker til udviklingen af sektoren, og vi er klar til at arbejde i den retning. Derfor håber vi også, at man på Christiansborg vil stole på, at man lokalt vil løbe i den rigtige retning – også helt uden et hav af nye regler, retningslinjer og rammer.

Indlægget er bragt i CleanTech Watch 25. oktober 2022.