Debat: Kommuner arbejder for mere og bedre affaldssortering
DI beskylder kommunerne for at modarbejde klimaplanen for affaldssektoren, men virkeligheden er, at deadlinen fra start har været urealistisk, og staten har - indtil nu - undladt at lytte. Det skriver Brancheforeningen Cirkulær i Altinget.
Kommunerne har løftet genanvendelsesprocenten for husholdningsaffald fra 37 procent i 2011 til 50 procent i 2019. Og de arbejder på højtryk for at fortsætte den positive udvikling. Men statens tidsplan for yderligere sortering mødes med skepsis. Foto: Brancheforeningen Cirkulær.
I et indlæg i Altinget Forsyning bragt 26. februar skriver Karin Klitgaard, DI, at kommunerne modarbejder den klimaplan for affaldssektoren, som et bredt udsnit af Folketingets partier indgik sidste sommer.
Lad mig først slå det vigtigste fast: Kommuner og affaldsselskaber bakker op om øget affaldssortering i husholdningerne, som også er del af aftalen om klimaplanen. Kommuner og affaldsselskaber har siden ressourcestrategien fra 2013 udrullet hundredtusindevis af nye affaldsbeholdere, så borgerne kan sortere mere affald.
Det har løftet genanvendelsesprocenten for husholdningsaffald fra 37 procent i 2011 til 50 procent i 2019. Og de arbejder på højtryk for at fortsætte den positive udvikling.
Har ventet på retligt grundlag
Klitgaard kritiserer, at klimaplanens mål om husstandsindsamling af ni affaldsfraktioner 1. juli i år – og ti fra januar 2022 – ikke kan indfris, idet kommunerne ifølge hende har haft flere år til at møde de nye krav. Virkeligheden ser dog – som så ofte før – en smule mere nuanceret ud.
Kommunerne skal have et klart retligt grundlag, før de igangsætter nye aktiviteter. Alternativt svarer det til at gå i gang med at bygge et nyt parcelhus, før byggetilladelsen er på plads. Det går naturligvis ikke – og slet ikke, når man investerer på borgernes vegne.
Det retlige grundlag kom først på plads, da affaldsbekendtbekendtgørelsen blev udstedt 1. januar i år – altså seks måneder før deadline. Demokratiske processer i form af udvalgsbehandlinger og borgerhøringer samt planlægning, udbud og indkøb af spande og levering af nye lastbiler tager meget længere tid end seks måneder – helt op til cirka 32 måneder.
Deadline mødt med skepsis
En dugfrisk undersøgelse, foretaget af KL’s nyhedsbrev Momemtum, viser, at otte ud af ti kommuner desværre ikke kan nå til sommerens deadline. Overfor KL’s nyhedsbrev erkender DI’s underorganisation ARI også, at for eksempel levering af spande ikke kan lade sige gøre inden deadline.
Når så mange kommuner står med håret i postkassen, må man spørge sig selv, om det er kommunerne eller deadlinen, den er gal med. Brancheforeningen Cirkulær og andre har mange gange siden sommer, i forbindelse med høringen af affaldsbekendtgørelsen og senest med et brev til miljøministeren gjort opmærksom på, at deadlinen ikke er realistisk.
Vi har været forundrede over deadlinen fra begyndelsen og over, at man fra statens side ikke har lyttet til faglige input de seneste måneder.
Klitgaard henviser også til et EU-direktiv fra 2018 som retningsgivende for kommunerne. Dette EU-direktiv siger blandt andet, at madaffald senest skal indsamles fra 2023, mens tekstilaffald skal indsamles fra 2025.
Afventer afklaring
Når kommunerne investerer i affaldssortering på borgernes vegne, skal de også være sikre på, at det har fast grund under fødderne. Udover at ordningerne skal fungere, og borgerne skal forstå og acceptere løsningerne, er det helt afgørende ikke at komme i en situation, hvor beholdere og andre sorteringsløsninger skal rulles tilbage eller laves om, umiddelbart efter de er indført.
Faktisk har kommunerne været fuldt klar til at fortsætte udrulning af nye sorteringsordninger i flere år, men fordi både erhvervsorganisationer som DI selv og staten har ønsket at bestemme, hvordan borgerne skal sortere, har mange kommuner sat bremsen i, indtil denne strømlining af sortering var defineret.
Beskeden fra Miljøstyrelsen til kommuner og affaldsselskaber har også været helt klar: Vent med at rulle nye ordninger ud, til strømliningen er på plads.
Da strømliningen blev udskudt for tredje gang, efterlyste vi derfor en snarlig udmelding, så udrulningen af den strømlinede sortering kunne komme i gang. Først med klimaplanens implementering i affaldsbekendtgørelsen kom grundlaget på plads og dermed den faste grund under fødderne, som kommunerne har brug for.
Positivt at minister lytter
Vores mål er at sikre velfungerende løsninger for borgerne. Derfor er vi i Brancheforeningen Cirkulær positive overfor, at miljøminister Lea Wermelin (S) oven på de mange henvendelser og Momentums undersøgelse siger, at hun vil indkalde forligspartierne til drøftelse om en god og realistisk løsning.
Det er fuldstændig afgørende for borgernes tillid til systemet, at beskederne på landspolitisk plan stemmer overens med beskederne fra kommunerne, der i sidste ende har den direkte kontakt med borgerne.
Borgernes tillid og engagement er helt afgørende for, at den øgede affaldssortering bliver en succes – og det kræver, at en grundig og sikker udrulning af nye ordninger og involvering af borgerne.
Vi er enige med Klitgaard i, at kræfterne skal bruges på at få ført den øgede affaldssortering ud i livet på den bedste vis og håber derfor, vi kan blive enige om at bruge krudtet på det.
Opfordringen fra Brancheforeningen Cirkulær er, at deadlinen sættes til 2023, hvor alle forventes at være i mål, så den øgede affaldssortering kan blive den succeshistorie, alle ønsker og arbejder for.
En del af disse processer skyldes lovgivning, mens andre er uden for kommunernes kontrol. Det gælder eksempelvis leveringstid på affaldsbeholdere.
