Debat: Mange udfordringer for affaldssektoren – men også store muligheder
Fremtiden byder på store udfordringer og forandringer for affaldssektoren. Men der er også spændende perspektiver og muligheder for kommuner og kommunale affaldsselskaber, særligt i de øverste dele af affaldshierarkiet. Det har vi i sidste uge haft fokus på til vores årsmøde Affald 2022 d. 3. og 4. marts, skriver direktør i Brancheforeningen Cirkulær, Henrik Friis, i WasteTech.
Danmark producerer for meget affald, men trods visioner om at knække affaldskurven, er det småt med statslige initiativer for genbrug og forebyggelse. Kommuner og velgørende organisationer har derfor egenhændigt sat skub i udviklingen - som her i Zirkel i Odense. Foto: Brancheforeningen Cirkulær.
Affaldssektoren er under forandring - ikke mindst som konsekvens af den politiske aftale om en klimaplan for affaldssektoren et bredt politisk flertal indgik i juni 2020 og som nu er ved at blive implementeret.
I sidste uge afholdt Brancheforeningen Cirkulær sit årsmøde Affald 2022, hvor der blev taget bestik af situationen og diskuteret, hvor det stiller kommunerne og affaldsselskaberne i fremtiden - og ikke mindst hvilken proaktiv rolle de kan have for at nå Danmarks klimamålsætninger.
For det er nemlig – uanset ordlyden i den politiske aftale – målet: Vi skal udvikle nye innovative (og lokale) løsninger. Og så skal vi se bagud og genopdage nogle af de gamle dyder, der kan hjælpe os, når vi skal genbruge, reparere, bruge færre ressourcer og genanvende mere og bedre – til gavn for klima og miljø.
Vi skal i kommunerne og de kommunale affaldsselskaber vænne os til en anden virkelighed, end vi har kendt hidtil. Den rummer en del usikkerhed, men også muligheder.
Fuld fart på affaldssortering
Kommunerne og affaldsselskaberne viser i hvert fald deres vilje og værd netop nu. Coronakrise, globale forsyningsproblemer og fortsatte udfordringer med afsætning af særligt plastik og tekstiler. Til trods har over 1 mio. danskere ifølge Miljøministeriet allerede nu affaldsbeholdere derhjemme til de meget omtalte 10 fraktioner.
Risikoen for forsinkelser lurer dog – for ligesom resten af verden er vi også påvirket af lange leveringstider på særligt affaldsspande og skraldebiler og generel global usikkerhed som følge af krigen i Ukraine. Vi gør, hvad vi kan for alligevel at lykkes – for vi deler visionen om mere og nemmere affaldssortering. Dernæst vil det være op til erhverv og industri at sikre den efterfølgende genanvendelse, som er stillet i udsigt med den strømlinede sortering. Det ansvar forventer vi løftet ordentligt af den kommercielle del af affaldssektoren, så borgernes indsats honoreres.
Afgørende at gøre CO2-fangst muligt
På affaldsenergiområdet ser vi generelt ind i en noget usikker fremtid. Vi har til gode at se Klimaministeriets og Energistyrelsens model for en konkurrenceudsættelse. Der er tale om forbundne kar med en voldsom kompleksitet. Og siden man indgik aftalen om en klimaplan for affaldssektoren, har virkeligheden overhalet den politiske aftale. Ikke et ord står der om CO2-fangst i aftalen.
Aktører som Klimarådet, Concito, De Økonomiske Råd – og ja, regeringen selv – peger på CO2-fangst fra affaldsenergianlæg som afgørende for at nå 70 procents-målet. Det vil være uansvarligt af staten at lade dette afgørende klimapotentiale glide af hænde med en uigennemtænkt konkurrenceudsættelse.
Genbrug og forebyggelse - det nye udviklingsspor
Men det er ikke mindst i den øverste ende af affaldshierarkiet, kommuner og borgere i fremtiden sammen kan gøre den største forskel.
Vi skal både mindske mængden af affald til energi – men vi skal også tage endnu større skridt væk fra blot at genanvende affald og i stedet bevare vores ressourcer – uden at smadre, knuse, neddele eller smelte dem.
En af de stærke tendenser, der har præget hele vores samfund – og også affaldssektoren – de seneste år, er anerkendelsen af, at vi mennesker ikke altid handler rationelt. Derfor er jeg sikker på, at vi i de kommende år skal arbejde mere med adfærd – og måske løfte blikket ud af vores egen affaldsboble.
Hvad kan vi som kommuner og affaldsselskaber gøre, så borgerne ikke smider helt så meget affald i containerne på genbrugspladserne? Hvordan kan vi få dem til at købe genbrug fremfor nyt? Hvordan får vi vores lokale håndværkere til at rive skånsomt ned og bygge med genbrugsmaterialer?
Noget af det kan løses med gammeldags oplysning, men andet kræver nye greb, der tager udgangspunkt i vores alle sammens adfærd.
Det skal vi dyrke – det er fremtidens udviklingsspor. Skal vi knække kurven, skal vi skrue op for forebyggelse og genbrug. Af samme årsag har vi indledt et tæt samarbejde med Kirkens Korshær, Røde Kors og Folkekirkens Nødhjælp om at fordoble genbruget i Danmark.
Og vi er enige på tværs af kommuner og velgørende organisationer, at samarbejder vi ordentligt, er der genbrug nok til alle. Flere og flere kommuner sætter deciderede mål i de lokale affaldsplaner om mere direkte genbrug. Landets genbrugspladser indrettes på nye måder, så borgerne kan stille ting og sager, andre medborgere kan bruge, eller som lokale foreninger aftager og sælger i genbrugsbutikker.
Samlet håber jeg, at det kan være med til at vise en del af vejen frem for den kommunale affaldssektor. Jeg er nemlig overbevist om, at man landspolitisk får brug for, at kommunerne og de kommunale affaldsselskaber igen går forrest, hvis vi skal lykkes med at knække affaldskurven.
