Debat: To værktøj styrker arbejdet med affaldsgebyrer

Af Karoline Sommer og Niels Remtoft, specialkonsulenter i Brancheforeningen Cirkulær.

Lige for tiden forhandler forligskredsen bag affalds-klimaplanen om, hvordan affaldsgebyrerne kan nøjes med at stige med de famøse 55 kr. Uanset hvordan man isoleret set ser på det regnestykke, så har alle – ikke mindst kommunerne og affaldsselskaberne – en interesse i gennemsigtighed, åbenhed og fairness om borgernes affaldsgebyrer.

På forhandlingsbordet ligger en række tiltag – nogle fornuftige, andre deciderede kontraproduktive. 

Tiltagene stammer fra en rapport fra Deloitte, som Energistyrelsen har bestilt. Vi har tidligere påpeget, at rapporten lider af en række mærkværdige udeladelser. Mest besynderligt er det, at der hverken er regnet på, hvad tiltagene vil koste at implementere, hvad de konkret vil betyde for danskernes affaldsgebyrer – og om de vil have konsekvenser for miljø og klima.

Særligt tiltagene om at staten via Forsyningstilsynet skal detailregulere affaldsøkonomien i de enkelte kommuner, ophævelsen af borgernes benyttelsespligt, tvangsudbud på indsamlingen af affald samt krav om selskabsgørelse er voldsomme indgreb. Det mindste må derfor være, at Deloitte og Energistyrelsen forklarer, hvad det konkret vil give af stigninger og fald for affaldsgebyrerne, serviceniveau samt ikke mindst miljø og klima.

To værktøjer

I Brancheforeningen Cirkulær har vi derfor selv kigget dybere ind i kommunernes affaldsgebyrer, og dels udgivet en række analyser og faktaark, man kan se på vores website – og derudover udviklet to værktøjer, der kan gøre arbejde og forståelse af affaldsgebyrerne større for ikke blot kommuner, men også andre aktører i sektoren. 

Gebyrberegner 

Vi har i samarbejde med JHN processor udarbejdet en model, hvor det er muligt at regne på, hvad der påvirker affaldsgebyret. Analysen viser, at det er stort set umuligt at nå de 55 kroner i stigning, som Miljøministeriet holder meget fast i.

Især indsamling og tømning stor indflydelse på affaldsgebyret. Indsamling er i vidt omfang udliciteret, så de omkostninger har kommuner og affaldsselskaberne meget begrænset indflydelse på. Analysen viser også helt konkret, at det koster penge at komme af med affaldet. 
Gebyrmodellen er modulerbar – der kan lægges andre økonomi-nøgletal ind, ligesom forudsætninger som ændret tømmefrekvens kan justeres. Gebyrberegneren kan vise tal for både haveboliger og etageboliger. 

Gebyrkortlægning – hvad viser den og hvorfor?

Vi har derudover kortlagt affaldsgebyr og indsamlingsordninger for 55 kommuner. Kortlægningen viser det mest almindelige affaldsgebyr, der udskrives i de enkelte kommuner, og indsamlingsordningen for en en-familie bolig i 2020. 

Kortlægningen viser med al tydelighed også, at affaldsgebyret skal ses i sammenhæng med de lokale geografiske, demografiske og servicemæssige forhold, som påvirker gebyrets størrelse.

Ordningerne og affaldsgebyrerne varierer indenfor kommunegrænserne og mellem kommunerne, hvilket i høj grad kan kædes sammen med de lokale forhold i den enkelte kommune. Beholderen ved sommerhuset tømmes således ikke lige så ofte som ved et parcelhus, og affaldsbeholderen ved etageboligen er større end beholderen ved parcelhuset. Kommunerne tilrettelægger selv ordningerne, så beholdernes volumen løbende passer til mængder og affaldets vægt (af hensyn til arbejdsmiljø), og tømningsfrekvensen tilpasses, således at spanden tømmes, når den er fyldt. 

Kortlægningen kan ikke stå alene, hvorfor yderligere analyser er nødvendige for at kunne forklare forskellene i affaldsgebyrenes størrelse. Når kommunerne er i mål med udrulningen af den husstandsnære indsamling af de 10 fraktioner, er det nemmere at isolere de enkelte omkostningsdrivere mere tydeligt – f.eks. specifikke lokale ønsker fra borger og politikere om eksempelvis serviceniveau, det kunne være afhentning på standplads. Derfor går vi nu i gang med at opdatere tallene i kortlægningen, så grundlaget er det mest aktuelle. 

Vi ønsker konstruktiv dialog om gebyrer

Begge værktøj blev for nylig præsenteret og forklaret på en velbesøgt temadag om gebyrer, vi afholdt sammen med KL, som Energistyrelsen deltog på temadagen.

Det er Brancheforeningen Cirkulærs ønske at medvirke til større transparens og åbenhed om de kommunale affaldsgebyrer – særligt bør det fremgå helt tydeligt i debatten, at mere sortering også koster mere, dels på grund af indsamlingsudgifterne, og dels fordi affald stadig koster penge at sende videre til genanvendelse, ofte mere, end det ville have kostet at energiudnytte.

Brancheforeningen Cirkulær indgår i derfor i den videre dialog med politikere og embedsfolk i staten med fem vigtige budskaber:

• Sortering skal være en god oplevelse for borgerne
• Åbenhed og videndeling er vejen til øget effektivitet 
• Ærlighed om, at mere sortering koster mere
• De største udgifter går til tømning af affaldet og afsætning på markedet
• Kommunerne skal have stærke muligheder for at løfte ansvaret overfor borgerne

Indlægget er bragt i WasteTech 17. maj 2022.