EU-affald bør udnyttes i danske affaldsenergianlæg

Nyhed

Import af ikke-genanvendeligt affald fra andre EU-lande vil give Danmark store gevinster. Vi kan producere grøn og billig energi til danskerne, og samtidig vil vi forbedre klima og miljøet i Europa.

Energiudnyttelse import

Import af ikke-genanvendeligt affald til danske affaldsenergianlæg giver grøn energi, bedre miljø i EU samt penge i statskassen. Samlet set er det samfundsøkonomisk en rigtig god ide for Danmark. Det har Brancheforeningen Cirkulær fået dokumenteret i en rapport fra EA Energianalyse. Endvidere dokumenterer livscyklusanalyser, at import af affald til energiudnyttelse er en fordel for miljø og klima.

De pointer er atter interessante at fremhæve i forbindelse med diskussionen om kapacitetsudnyttelse af Amager Bakke – Amager Ressource Centers kommende affaldsenergianlæg.

Fjerner affald fra deponi
"Vi er sådan set stolte af at producere miljørigtig og grøn energi fra affald. Og vi er ligeså stolte af at hjælpe vores nabolande ved at tage noget af deres affald, som ikke kan genanvendes og i stedet ville være endt på deponi," siger Jacob Hartvig Simonsen, direktør i Brancheforeningen Cirkulær.

Alene i 2013 blev der i EU deponeret over 70. mio. tons affald, viser de seneste tal fra Eurostat. Det sker primært i Syd- og Østeuropa samt på de britiske øer.

Deponering af almindeligt husholdningsaffald skaber metan – en drivhusgas 25 gange kraftigere end CO2 – samtidig med, at vi ikke udnytter ressourcerne i affaldet.

Miljøeffektive anlæg
"Vi bakker 100 procent op om genanvendelsesdagsordenen, men samtidig må vi forholde os til, at enorme mængder affald og ressourcer går til spilde i EU. De store mængder af affald, som ikke kan genanvendes, har vi teknologien og anlæggene til at udnytte her hos os til at producere grøn fjernvarme og el," mener Jacob Hartvig Simonsen.

"Danmarks affaldsenergianlæg er i forvejen blandt de mest miljøeffektive i verden. Og selv i den sammenhæng er Amager Bakkes miljøprofil i en klasse for sig. Det skal vi da udnytte," mener han.

Kontakt

Niels Toftegaard
Kommunikationschef
2633 0462