Fælles opfordring til at udskyde lovforslag

Nyhed

Brancheforeningen Cirkulær og Dansk Fjernvarme opfordrer i en fælles henvendelse til Folketingets klimaordførere til at udskyde lovforslag om konkurrenceudsættelse af forbrænding.

CO2-fangst-ARC

Lovforslaget om konkurrenceudsættelse bør udskydes og i stedet samtænkes med det kommende regeringsudspil om CO2-fangst. Foto: ARC.

Lovforslaget om konkurrenceudsættelse af affaldsforbrændingssektoren udgør en dårlig løsning for klimaet, sektoren, kommunerne og forbrugerne. 

Det skriver Brancheforeningen Cirkulær og Dansk Fjernvarme i en fælles henvendelse til Folketingets klimaordførere, og opfordrer derfor til, at lovforslaget bør udskydes.

Lovforslaget bør i stedet samtænkes med det kommende regeringsudspil om CO2-fangst på anlæggene, og indtil der er kommet en afklaring af, hvem der skal betale regningen for de kommunale tab på 4,5 mia. kr., som lovforslaget forventes at føre til.