Farligt affald-kassen har fået reviderede regler

Nyhed

​​​​​​​Færdselsstyrelsen har offentliggjort den nye bekendtgørelse om vejtransport af farligt gods, som træder i kraft den 1. juli 2023. Bekendtgørelsen indeholder bl.a. en revision af reglerne for miljøkasserne. Der er også offentliggjort et høringsnotat.

To affaldsbeholdere og en kasse til farligt affald

Der er kommet nye krav til mærkning af kasser til farligt affald. Foto: Affaldsfotobank.dk

Den nye bekendtgørelse om vejtransport af farligt gods, indeholder bl.a. en revision af reglerne for miljøkasserne. De nye regler medfører, at kasserne ved ombytning og senest den 30. juni 2025 skal overholde ADR-kravet til mærkning med retningspile.

Kravene findes i selve ADR-konventionen - 2023-udgaven - publikation (brs.dk)’s afsnit 5.2.1.10 og de er vist nedenfor.

Farligt affald - nyt klistermærke til kasserne

 

Vi slipper dog for at ændre det eksisterende klistermærke på kasserne. Følgende tekst skal fortsat findes på kasserne jf. de anvisninger der fremgår af bekendtgørelsen: »Farligt affald (fra husstande – kan indeholde farligt gods)«.

Derudover giver de nye regler mulighed for at ejendomsfunktionærer kan sætte låg på kasser fyldt af borgerne uden at det udløser at de klassificeres som ’pakkere’. Der er dermed efterkommet et ønske fra branchen, da vi i forbindelse med etablering af henteordninger for farligt affald også i øget omfang etablerer løsninger baseret på miljøkasser.

Ny revidering af indhold

Endelig er der revideret i selve positivlisten for kasserne.

Fremover må der indsamles små ikke-genopfyldelige beholdere indeholdende gas (gaspatroner) (UN 2037), og det er præciseret, hvilke typer lithium-ion-celler eller -batterier, der må indsamles i kassen. Det er derudover justeret, at det affald, der indsamles i kasserne, ikke må have sekundære eksplosive eller oxiderende egenskaber. Alle dele kan være yderst komplekse at formidle videre borgerne.

Da det er kommunen, der foranledninger indsamlingen af farligt affald, er det dem der står som afsender og pakker af kasserne.

Skriv til os på nw@danskaffaldsforening.dk, hvis du er interesseret i et virtuelt møde om denne ændring af reglerne.

Kontakt

Nana Winkler
Specialkonsulent
7231 2075