Gebyrkortlægning viser at affaldsgebyrerne stiger 

Det koster mere at sortere mere, og især drift af selve indsamlingen – dvs. kørsel af skraldebiler og løn til renovationsmedarbejderne – er den største post i de affaldsgebyrer, borgerne betaler for at få hentet affald og kunne køre på genbrugspladserne.

Det har Brancheforeningen Cirkulær tidligere belyst, og nu har JHN Processor og Energistyrelsen foretaget en analyse af kommunernes affaldsgebyrer i 2019-2021, der bekræfter dette billede, mener Brancheforeningen Cirkulær.

I perioden er affaldsgebyrerne steget 13 pct. for haveboliger og 15 pct. for etageboliger, viser analysen. I tidligere har analyser har Brancheforeningen Cirkulær dissekeret et affaldsgebyr og vist, at ca. 80 % af gebyret går til selve indsamlingen. Og når der skal indsamles mere i forskellige spande, stiger prisen.

”Energistyrelsens konklusioner passer fint med det, vi også selv har konkluderet ved vores undersøgelser:  Gebyrerne stiger, når man udruller flere spande, da indsamlingen fylder langt det meste. Her er det samtidig svært at for kommunerne selv at påvirke udgifterne, da prisen på diesel og elektricitet eller arbejdslønnen til renovationsmedarbejderne fastlægges andre steder,” siger Henrik Friis, direktør i Brancheforeningen Cirkulær.

Det afgørende bliver nu at følge gebyrerne, når alle kommuner er i mål med udrulningen af sortering i 10 fraktioner, samt hvordan Forsyningstilsynet og Energistyrelsen skruer den regulering sammen, politikerne har aftalt på området.

En bred kreds af folketingspartier har aftalt, at der skal gennemføres effektiviseringer på affaldsgebyrerne via en benchmarkmodel og et prisloft, som Forsyningstilsynet skal udarbejde. Prisloftet skal dog tage højde for en række forskellige ting, herunder strukturelle forskelle i kommunerne samt miljø, klima og service. 

”Vi ser frem til samarbejdet med myndighederne, så vi kan få en robust regulering, der kan overføres til praksis i kommuner og affaldsselskaber,” siger Henrik Friis.