Godt med forslag til PFAS-forbud – men for lang tidshorisont
Brancheforeningen Cirkulær bakker op om processen for et europæisk forbud mod PFAS. Det er den ideelle løsning – men hvis processen trækker i langdrag, bør Danmark sideløbende arbejde for et nationalt forbud.
Undersøgelser tyder på, at de fleste PFAS-stoffer destrueres på forbrændingsanlæg. Men det kan ikke siges med sikkerhed, at alle stoffer destrueres, hvorfor det ikke sker og hvilken type affald, der kan være skyld i problemer med PFAS. Foto: Brancheforeningen Cirkulær.
Danmark har sammen med Tyskland, Nederlandene, Sverige og Norge udarbejdet et forslag om et forbud mod PFAS i EU, og nu har Det Europæiske Kemikalieagentur (ECA) formelt sat processen i gang for at få det vedtaget.
Brancheforeningen Cirkulær bakker op om processen og forslaget. PFAS er ikke kun en trussel mod drikkevand og menneskers sundhed, men også mod den cirkulære økonomi. Når produkter med PFAS i genanvendes, spredes de skadelige stoffer i nye produkter – selvom vi som samfund ønsker at fjerne dem.
Derfor er Brancheforeningen Cirkulær bekymret for den noget lange tidshorisont for et fuldstændigt forbud mod PFAS.
I henhold til processen kan EU-Kommissionen og medlemslandene tidligst beslutte sig i 2025, og her kan der derudover fastsættes overgangsperioder for nogle PFAS-stoffer i helt op til 13½ år.
Derfor bør Danmark sideløbende arbejde med et nationalt forbud for PFAS, mener Brancheforeningen Cirkulær.
PFAS findes i mange produkter og i mange tilfælde uden at det deklareres. Så længe PFAS-forbuddet ikke er trådt i kraft og længe derefter, vil der derfor stadig være usynligt PFAS i en række produkter, der ender i vores affald: Affald, der genanvendes, forbrændes eller deponeres.
PFAS på forbrændingsanlæg
PFAS består af en stor gruppe syntetisk fremstillede fluorstoffer, som har været brugt siden begyndelsen af 1950'erne.
Stofferne er stabile, svært nedbrydelige og er vand- og fedtskyende.
Der findes flere tusinde varianter af PFAS, og der er ikke ret meget viden om, hvilke der er sundhedsskadelige, og hvilke der ikke er.
De findes overalt, og bruges i mange forskellige produkter: tekstiler, tøj og møbler; olier, maling og byggematerialer; plejeprodukter og køkkenudstyr med slip-let-overflade.
PFAS forgår næsten ikke – eller over meget lang tid – men de kan destrueres ved tilstrækkelig høje temperaturer. Eksisterende viden og målinger på forbrændingsanlæg tyder på, at PFAS i vidt omfang destrueres i de almindelige forbrændingsanlæg, der typisk brænder affaldet ved 1.000 til 1.100 grader.
Men vi ved ikke nok – især ikke, hvilke af de mange tusinde PFAS-produkter, som er sundheds- og miljøskadelige. Derfor arbejder Brancheforeningen Cirkulær videre på at kunne sikre mest mulig sikkerhed for destruktion af PFAS i affaldet gennem en række initiativer:
- Brancheforeningen Cirkulær har nedsat en arbejdsgruppe med blandt andet miljømedarbejdere fra forbrændingsanlæg til at afdække PFAS-udfordringen.
- Flere anlæg har taget konkrete analyser for PFAS. De første resultater fra blandt andre ARC og Vestforbrænding viser ikke PFAS i røggassen.
- Brancheforeningen Cirkulær har løbende kontakt med Miljøstyrelsen, som bl.a. har igangsat en opdatering af det tidligere litteraturstudie, og planlægger et muligt massestrømsforsøg for at finde konkrete kilder til PFAS samt alternative metoder til især forbrænding af slam.
- Tæt samarbejde med DANVA (interesseorganisation for kommunale vand- og spildevandsselskaber) om at finde langsigtede løsninger på problemerne med PFAS i slam fra rensningsanlæg.
- Brancheforeningen Cirkulær deltager også i en arbejdsgruppe i den europæiske brancheorganisation for forbrændingsanlæg – CEWEP – for at samle og dele viden om PFAS-udfordringerne.
PFAS er også en problematik på danske deponier, hvor affald både i dag og gennem tiderne er lagt i jorden og dækket over med jord.
På danske deponier opsamles perkolat – det regnvand, der siver gennem deponiet og udvasker stoffer fra affaldet – gennem dræn og rørsystemer, ligesom tætte membraner forhindrer det i at sive ud i jorden. Perkolatet udledes i spildevandssystemet.
Analyser viser, at der kan findes PFAS i perkolatet. Der findes rensemetoder til dette, som også er i brug – blandt andet på Deponi Syd i Esbjerg – men de er dyre, og PFAS destrueres ikke, men opkoncentreres i aktivt kul og resiner, der efterfølgende brændes som farligt affald på Fortum i Nyborg. Selvom perkolatet har været igennem aktivt kul og resiner indeholder det fortsat PFAS – men naturligvis i mindre mængder.
Brancheforeningen Cirkulær finder det ikke hensigtsmæssigt at PFAS-holdigt slam deponeres – så især på det punkt er der behov for en langtidsholdbar løsning til fortidens og nutidens synder, indtil et PFAS-forbud forhåbentlig på længere sigt helt kan forebygge problemerne.
Kontakt
