Indsamling af farligt affald fra husstande – hvor langt er vi?

Affaldsbekendtgørelsen kræver at kommunerne etablerer henteordninger for de første 9 fraktioner, herunder farligt affald, per 1. juli 2021. En deadline en række kommuner har søgt om dispensation for.

Henteordninger i etageboligerne

Flere kommuner er i gang med at etablere en henteordning af farligt affald, og hvordan gør man så det i etageboliger? Ordninger for farligt affald i etageboliger kaldes ofte viceværtsordninger, og de kan se forskellige ud. Og så er der udfordringen ved etageboliger uden tilknyttet vicevært. Hvordan kan der så etableres en henteordning for farligt affald?

I den klassiske viceværtsordning er det viceværten (eller en anden affaldsansvarlig), der placerer farligt affald i et miljøskab og foretager en grovsortering. Efter behov eller regelmæssigt kommer der skraldemænd kyndige i ADR (den internationale konvention for vejtransport af farligt gods), som tømmer skabet og får det transporteret til omlastning og/eller behandling.

Tilknyttede spørgsmål er, hvor et miljøskab placeres (helst udenfor og ikke i flugtveje) og hvem der betaler for det (kommunen over affaldsgebyret eller boligselskabet - det er der forskellige modeller for). Miljøskabene kommer også i forskellige kvaliteter. De er normalt ikke brandsikrede, men der er ofte et ønske om, at de kan aflåses. Det er der dog ikke noget decideret krav om. Vi hørte også om nogle skabe, der kan ’nytårssikres’.

Uden vicevært

Mange etageboliger har imidlertid ikke nogen affaldsansvarlig eller vicevært, hvorfor en henteordning enten skal tilrettelægges anderledes eller ved, at der i samarbejde med kommunen kan findes en affaldsansvarlig. Det medfører at udrulning af ordninger til etageboliger ofte tager lang tid, da der skal findes løsninger, der passer til den enkelte etageejendom/boligforening.

Hvis der etableres en viceværtsordning følger der normalt også et par timers undervisning med, så viceværten har lidt forståelse for farligt affald og kan foretage en grovsortering. Vi hørte også, at mange viceværter gerne vil have sig frabedt at skulle have noget med det farlige affald at gøre.

Bl.a. derfor kigger kommunerne også på anvendelse af miljøkasser til etageboliger. Det kan enten være separate kasser til de enkelte boliger eller som en eller flere fælles kasser i deleordninger. Der blev præsenteret flere forskellige modeller for, hvordan miljøkassen kan bruges, opbevares (i egen bolig, i et miljøskab udenfor eller måske blot en reol i et aflåst kælderrum) og sættes til tømning. Især sidstnævnte kan være en udfordring, når der er tale om fælles kasser.

Henteordning i enfamiliehuse

Ved tilrettelæggelsen af henteordninger for farligt affald i enfamiliehuse kigger kommunerne også på sikkerhed, service og økonomi i ordningen. Hvilke kasser skal vi have, hvordan indsamles og tømmes miljøkasserne og hvad er vægt/volumen-begrænsningerne både i kasserne og indsamlingsbilerne?

Valgene står mellem en sortering på stedet i en miljøbil og medtagning af kasser – som del af en henteordning for de andre fraktioner, storskraldsordning, eller en særskilt ringeordning.

Kasserne

Kasserne skal være UN-godkendt emballage og vi lærte, at mængdebegrænsningen har en direkte sammenhæng med godkendelsen. Vi kan altså se kasser af samme størrelse, der er UN-godkendt til forskellig vægtgrænse. Udfordringen for kasserne er normalt faldtesten og en større tilladt vægt medfører normalt, at der skal bruges en mere kraftig kasse.

Det blev i øvrigt anbefalet, at man får selve prøvningscertifikatet som del af tilbuddet fra leverandøren af kasserne i forbindelse med sit indkøbsudbud. Mht. benyttelse af genanvendt plast hørte vi, at det er muligt, men at markedet er begrænset. Men vi hørte også, at der lige nu er et forsøg i gang i Danmark med tilsætning af genanvendt plast, som vil blive afrapporteret senere på året.