Masser af fokus på forebyggelse og genbrug til Affaldsdage

Der er masser af initiativer i kommuner og affaldsselskaber, der sigter mod affaldsforebyggelse, genbrug og reparation. Det blev tydeligt til sidste uges Affaldsdage-konference, hvor der var særskilt fokus på disse øverste niveauer i affaldshierarkiet.

Det kan dog være svært at få stor skala på – og det er ligeledes afgørende med større forståelse for borgernes hverdag og adfærd, hvis vi skal have mindre affald og mere genbrug.

Særligt vedrørende emballager er der konflikt mellem borgernes hverdag – og forventninger til hverdagsliv generelt – og den ideelle omstilling fra engangs- til flergangsemballager.

Det er en af pointerne i Brancheforeningen Cirkulærs nyligt afsluttede erhvervs-ph.d., som Lina Katan har stået i spidsen for.

”Engangsemballager er meget mere effektivt og bekvemt for både os som borgere, for producenterne og supermarkederne – og vi ved godt , at det ikke er bæredygtigt, men det opfattes som nødvendigt, fordi vi tøver med at lave grundlæggende om på de måder vi lever, og ikke mindst forbruger og producerer,” siger Lina Katan.

Derfor er det relevant at spørge, om vi kan acceptere den grundpræmis for bevægelsen væk fra engangsbrug, eller andre aspekter af den grønne omstilling, at vi skal kunne fortsætte med at producere, distribuere og forbruge, som vi gør nu.

”Vi er nødt til at stille spørgsmålstegn ved præmissen for, at bæredygtige løsninger kan accepteres. Vi er nødt til at spørge, hvad der skaber afhængigheden af eksempelvis engangsemballager, og hvad der skal til for at frigøre os fra den afhængighed - herunder hvor oplevelsen af afhængighed egentlig stammer fra. Afhængigheden af engangsemballager - og alle mulige andre 'convenience-' eller effektivitetsfremmende løsninger - er nemlig ikke et tidsløst fænomen", siger hun.

Mange muligheder for kommuner

Michael Søgaard Jørgensen fra Aalborg Universitet vendte blikke fra emballager til især tøj og elektronik, og de muligheder for forebyggelse, genbrug og reparation, der ligger her.

”Lovgivningen har sat nogle yderligere begrænsninger for, hvad kommunerne må gøre med affaldet. Men det er heldigvis andre veje til at få f.eks. mere reparation i sit lokalområde,” sagde han.

Det kan være i kommunens politik og aktiviteter på erhvervsudviklings- og beskæftigelsesområdet, så der kan tiltrækkes virksomheder indenfor reparation – måske med et fokus på at hjælpe mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Det kan også være i kommunernes generelle miljøpolitik – herunder indkøb – samt i kultur- og fritidspolitikken. 

Aalborg Universitet har derfor udviklet en tjekliste med råd og anbefalinger til, hvordan man som kommune kan vurdere og etablere mere systematisk arbejde med reparation og genbrug.

Og mange initiativer allerede i gang

Rigtig mange kommuner har heldigvis allerede ambitiøse og visionære idéer og planer – og dem har Danmarks Naturfredningsforening sammen med Gate 21 og Aalborg Universitet kortlagt. Her er affaldsplaner og DK2020-planerne kigget igennem, og initiativer og målsætninger for affaldsforebyggelse, genbrug og reparation er beskrevet for hver enkel kommune og lagt i et Danmarkskort. 

”Der er virkelig gang i mange fede initiativer i kommunerne, som er værd at lade sig inspirere af – og det har været det primære formål med kortlægningen,” fortalte Mette Hoffgaard Ranfelt fra Danmarks Naturfredsforening.
Kommunerne er også ranglistet – og for at få den bedste vurdering, skal man have sat konkrete mål for genbrug og/eller affaldsforebyggelse.

”Det er vigtigt at man sætter målsætninger. Det kan selvfølgelig altid være en diskussion om, hvordan man måler – men uanset hvad er det vigtigt, fordi det naturligt vil gøre, at man er mere engageret i de initiativer, man sætter i gang”, sagde Mette Hoffgaard Ranfeldt.