Nye affaldsbilleder i den fælles fotobank

Nyhed

Den fælles fotobank www.affaldsfotobank.dk er igen blevet opdateret med nye affaldsbilleder.

Samarbejde Kredsløb

Denne gang sender vi en tak til affaldsselskaberne i Østjylland for at bidrage med 36 nye billeder. Kredsløb, Renosyd, Reno Djurs og Favrskov Forsyning samarbejder tæt om udrulning af sortering i de 10 fraktioner, og har i den forbindelse fået taget flere billeder af affaldsfraktionerne til deres sorteringsvejledninger.

Blandt disse finder man fritskrabede billeder af de 10 fraktioner, herunder restaffald, farligt affald og tekstil i JPG-format, så de er lette at anvende i flere sammenhænge.

Ønsker man at se de nye billeder, kan man altid sortere på dato i affaldsfotobanken og dermed se de nyeste billeder først.

Derudover er der ryddet op i navigationen og kategoriseringen af de mange billeder, så det er nemmere og hurtigere at finde de billeder, man har brug for.

Benyt affaldsfotobanken

Billeder i den fælles fotobank er gratis at bruge for kommuner og kommunale affaldsselskaber til kommunikation og formidling af affaldssortering mv.

Ønsker man som kommune eller kommunalt affaldsselskab at få adgang til affaldsfotobanken, skal man skrive til fotobank@rostrapr.com for at få tilsendt en registreringskode, som skal bruges til oprettelse af login på hjemmesiden.

Læs brugervejledningen her

Ønsker du at donere billeder?

Har man som kommune eller kommunalt affaldsselskab billeder liggende, som det er tilladt andre kommuner at bruge, så er man velkommen til at donere dem til fotobanken.

Kontakt

Anna-Gebauer-Thomsen
Studentermedhjælper