Nyt piktogram til valgplakater klar

Nyhed

Valgplakater af plastik kan genanvendes, og langt de fleste kommuner indsamler valgplakater særskilt på genbrugspladser. Brancheforeningen Cirkulær har udviklet et fælles piktogram til valgplakater af plast.

valgplakater - piktogram

 

Når Folketingsvalget er ovre, skal de mange valgplakater pilles ned igen. I dag er de fleste valgplakater produceret i såkaldt kanalplastik, som kan genanvendes til nye plast-produkter.

På langt de fleste genbrugspladser skal valgplakater af plastik sorteres for sig selv.

Derfor har Brancheforeningen Cirkulær sammen med kommuner og affaldsselskaber udviklet et fælles piktogram, der gør det tydeligt, hvor på genbrugspladsen, plakaterne skal afleveres. 

 

Plakater af andre materialer skal ikke sorteres sammen med plastik-plakaterne, men i stedet som pap, træ eller andet, afhængig af materialet. Spørg evt. en genbrugsvejleder på pladserne. 

Genanvendelse er godt - genbrug er endnu bedre

Selvom plakaterne genanvendes og omdannes til nye produkter, er det stadig langt bedre for miljø og klima at gemme plakaterne til næste gang, der er valgkamp - uanset  type af valg og valgplakat.

Det gælder også andre valg-materialer - flyers, bannere, tøj mv. 

Kontakt

Niels Toftegaard
Kommunikationschef
2633 0462