Sådan skaber du 13.000 jobs med cirkulær økonomi

Ved i endnu højere grad at tænke affald som en ressource kan Danmark tage førertrøjen i omstillingen til cirkulær økonomi. Det viser et grundigt case-study af fem sektorer i Danmark, som Ellen MacArthur Foundation står bag.

Den konkrete analyse af Danmark giver et henholdsvis konservativt og et ambitiøst bud på en række gevinster frem mod 2035:

• Vækst i BNP på mellem 0,8 og 1,4 procent
• Mellem 7.000 og 13.000 nye jobs
• 3-7 procent mindre CO2-udledning
• Øget netto-eksport på mellem 3-6 procent
• 5-50 procent mindre forbrug af stål og plastic

Hvordan?
Analysen ser på potentialer og barrierer for cirkulær økonomi i ti problemstillinger inden for fem sektorer:

Mad og drikkevarer:

• Bioraffinaderier: Gennem øget satsning på højteknologiske bioraffinaderier, politiske mål samt en revision af relateret national og EU-lovgivning kan vi få endnu mere effektivt få f.eks. biogas, næringsstoffer, proteiner og bioplast ud af organisk affald og spildevand – og samtidig skabe markeder for disse materialer.
   
• Undgå madspild: Blandt andet gennem bedre kommunikation til forbrugerne om f.eks. forskellen på forskellige holdbarhedsmærkninger, vægtbaseret affaldsgebyrer, deling af 'best practice' i servicesektoren og industrien samt nationale mål for reduktion af madspild.

Bygninger og byggeri

• Byg uden spild: Gennem bl.a. inkorporering af cirkulær økonomi-mål i bygningsreglementet, et ratingsystem i stil med energimærkningen og øget brug af modul-byggeri. Samtidig er tidspunktet netop nu det helt rigtige til at skabe materiale-, sikkerheds og miljøstandarder for 3D-print, som spås en afgørende rolle i ressourceeffektivt byggeri.
   
• Mere genbrug og højkvalitetsgenanvendelse af byggematerialer: F.eks. ved digitale materiale-pas for hvert materiale i en given bygning, 'design for disassembly', implementering i det offentliges bygge-politik, udformning af en positiv-liste for byggematerialer, bedre og tværgående uddannelse til alle parter i byggebranchen, som er kendetegnet ved stor fragmentering og til tider modsatrettede incitamenter.
   
• Bedre brug af 'tomme' bygninger: Gennem f.eks. multi-brug af bygninger til forskellige formål, omdannelse af bygninger til nye brugsmønstre, bedre og mere klar regulering, så lovgivningsmæssig usikkerhed forsvinder ved f.eks. Airbnb for kontorer, finansiel støtte eller incitamenter til at overkomme praktiske barrierer ved at deltids-dele bygninger.

Maskiner

• Større industri for genfremstilling og reparation: Gennem pilot-forsøg at skabe opmærksomhed blandt SMV'er om potentialerne i at genfremstille nye produkter fra brugte samt for reparation, fjerne utilsigtede konsekvenser fra lovgivning på f.eks. garantiområdet, udvide eksisterende eco-design regler samt formulere en national strategi for at styrke denne del af industrien.

Emballage

• Øget genanvendelse af plast: Gennem f.eks. EU-standarder og regler for plastemballage med henblik på øget genanvendelse, minimumsmål for andel af genanvendt plast i produkter, øget indsamling af plast direkte ved husholdninger, højere mål for output af plast til genanvendelse, differentierede afgifter til affaldsenergi, lokale konkurrencer og ranglister i indsamling af plast.
   
• Øget brug af bio-baseret emballage: Øge incitamenterne for at erstatte oliebaseret plast med bioplast i materialer, der ofte ender i restaffaldet (f.eks. plastfilm og –poser), støtte udvikling af bio-baserede materialer, skabe mere enkle EU-regler for godkendelse af nye materialer til mademballage, overveje at rejse en diskussion i EU om afgifter på oliebaserede materialer.

Hospitaler

• Fra produkt til ydelse: I stedet for at hospitaler køber udstyr og maskiner, køber de en ydelse fra leverandøren. Denne tilgang bruges i dag stort set kun på beklædningsområdet, men kan udvides til andre dele af hospitalernes indkøb, ved f.eks. at uddanne indkøbsansvarlige i metoden, åbne for muligheden i indkøbsregler- og politik samt i regnskabs- og budgetregler og procedurer.
   
• Reduceret affaldsmængder og øget genanvendelse: F.eks. gennem systematisk fokus på at reducere madspild (efter forbillede fra hospitaler i Storbritannien) samt ved at sætte fokus på de økonomiske fordele for hospitaler ved at minimere affaldsmængder og sortere mere affald til genanvendelse.