Sortering på jobbet gavner sortering derhjemme

Kristeligt Dagblad har spurgt mig, hvordan jeg ser på den frustration og forvirring, som der trods generel velvilje er en del borgere, der går rundt med – ikke kun ift. de nye affaldssorteringsordninger, men også de lidt ældre. 

Hele artiklen er tilgængelig for abonnenter af Kristeligt Dagblad, men her er en kort version af mine hovedpointer:

• Jeg er ikke så bekymret for, at borgerne nok skal vænne sig til at sortere mælkekartoner og tekstiler i en anden spand end den til restaffald. De fleste borgere har integreret de senest ankomne fraktioner til sortering i deres hverdagspraksis.
  
  Der er bestemt rum for forbedring – det er langt fra alt, alle sorterer hele tiden – men vi i affaldssektoren har heller ikke udtømt vores muligheder for at skubbe på en forbedring af sorteringspraksis. Ph.d-projektet peger på nogle punkter, hvor der kan sættes ind, men det forudsætter politisk vilje.
   
• Et af punkterne er sortering andre steder end på borgernes matrikel. Politisk har man besluttet at borgerne skal sortere i husstanden og kommunen har kørt spande og containere ud. Det er godt. Spande og containere kommunikerer en norm om at sortering er vigtigt, og hver gang spande og containere bruges, køres denne norm ind på rygraden. Herfra virker den ikke kun som en vane, men også som et moralsk kompas, der helt uden at vi tænker over det, guider os derhen, hvor det genanvendelige affald hører til.
  
  MEN – når borgerne mange steder uden for deres matrikel, fx på deres arbejdsplads, uddannelsessted, tog- eller tankstation, kun møder én spand til deres affald, så kommunikerer denne enkeltstående spand, at sortering ikke er vigtigere, end at du ikke behøver at sortere det her. Det er ikke hensigtsmæssigt i forhold til, at vi gerne vil have borgerne til at forstå, at de skal sortere alt deres affald hele tiden. 
   
• Affaldssortering er en del af den bæredygtige omstilling, og den bæredygtige omstilling indebærer forandringer – også af vores forståelse af hvordan hverdagen helt konkret ser ud. En del beklager sig over, at spandene til sortering fylder og er uskønne. Det samme kunne man sige om så meget andet, som vi imidlertid har accepteret som en del af vores hverdagsmiljø. Biler fylder for eksempel en hel del, og det er vel langt fra alle, der ligefrem synes de pryder eller lugter godt. Men vi stiller ikke spørgsmålstegn ved dem, for vi har accepteret dem som en del af hverdagen.
  
  Omstillingen definerer et vilkår, som vil forandre både det vi gør og vores omgivelser. Selvfølgelig kan vi komme til at acceptere det og ikke længere tage stilling til det, som om det var noget, vi kunne vælge fra. På den måde er den bæredygtige omstilling en slags kulturrevolution, der vil forandre måderne vi både handler og ser verden på.