To ny medlemmer af Brancheforeningen Cirkulær

Nyhed

Ærø Forsyning og Gribskov Forsyning har meldt sig ind i Brancheforeningen Cirkulær. Med 60 medlemmer har foreningen aldrig været større.

Affaldsindsamling på Ærø

To nye medlemmer er blevet en del af Brancheforeningen Cirkulær – Ærø Forsyning og Gribskov Forsyning. Dermed er Brancheforeningen Cirkulær oppe på 60 medlemmer bestående af kommuner og kommunale affalds- og forsyningsselskaber.

Ærø Forsynings otte medarbejdere står for affaldshåndtering, vand og spildevand. Til marts rulles der nye affaldsbeholdere ud, så Ærø kommer i mål med de 10 fraktioner.

Gribskov Forsyning henter mad- og restaffald, og har mange mini-genbrugsstationer rundt omkring i kommunen til de øvrige fraktioner, indtil yderligere henteordninger kommer på plads.

For begge forsyningsselskabers vedkommende er affaldshåndtering for relativt nyligt blevet en del af opgaverne, da arbejdet tidligere lå i den kommunale forvaltning.

Vi byder Ærø Forsyning og Gribskov Forsyning velkommen i foreningen.

Kontakt

Niels Toftegaard
Kommunikationschef
2633 0462