Tøjproducenter skal helt ind i den cirkulære økonomi

Af Arne Boelt, formand, Brancheforeningen Cirkulær og Aske Nydam Guldberg, fungerende formand i IDA 

Inden længe skal kommunerne og de kommunale affaldsselskaber sørge for, at der bliver hentet slidte tekstiler og ødelagt tøj hjemme hos danskerne – en tredjedel gør det allerede. Formålet er, at hullede lagner og ødelagte cowboybukser genanvendes til nye tekstilfibre, der kan bruges igen. 

Problemet er, at der mangler kapacitet og teknologiudvikling, så man kan finsortere tekstiler, adskille fibrene og oparbejde dem til nyt garn i en kvalitet, industrien har lyst til at bruge. Tekstiler er sammensat af mange forskellige materialer – bomuld, plastik, metal, læder, uld – og i mange forskellige blandinger. Det gør genanvendelse svær. Der findes virksomheder og maskiner i EU – og også udenfor unionens geografiske grænser – men der er langt fra nok kapacitet, og meget er endnu på forsøgsstadiet. Derudover er omkostningerne store, og politikerne har nok sagt, at danskerne skal sortere mere – men også, at det ikke må koste ekstra.

De fleste tekstiler risikerer derfor at blive brændt eller i bedste fald downcyclet til f.eks. isoleringsmaterialer og andre ting, der intet har med tøj at gøre, og som lige så godt kan produceres af alt muligt andet affald. Dermed er vi er desværre ikke i nærheden af cirkulær økonomi, allerhøjest en midlertidig levetidsforlængelse af materialerne i en form for nedadgående spiral.

Giv producenterne ansvaret

Løsningen er derfor at indføre udvidet producentansvar i Danmark, så modehuse og tekstilindustri i langt højere grad inddrages i alle led i den cirkulære økonomi – især mere cirkulært design og produktion, teknologi til genanvendelse og forretningsmodeller til genbrug og reparation. Ved at gøre producenterne ansvarlige for at medvirke til bæredygtige løsninger, skabes der samtidig også et økonomisk incitament for at knække koden til god tekstilgenanvendelse.

Udvidet producentansvar går kort fortalt ud på, at producenten af f.eks. en t-shirt betaler et beløb til en fælles pulje, der skal dække omkostninger ved at håndtere t-shirten, når den ikke længere kan bruges. Jo flere grønne tiltag, producenten gør sig for at t-shirten holder længere og nemmere kan genbruges og genanvendes, jo mindre skal producenten betale – et såkaldt miljøgradueret gebyr. Producentansvar har derudover den fordel, at det ikke er konkurrenceforvridende, da beløbet skal betales på alle tekstiler, der markedsføres i Danmark, uanset hvor i verden, de er produceret, og om virksomheden er dansk eller udenlandsk.

Skaber grøn udvikling

Flere lande har implementeret producentansvar eller er ved at gøre det: Frankrig, Spanien, Sverige og Holland. Ingen har fundet den perfekte model, men der er erfaringer at trække på. 

Frankrig er længst fremme og har skabt en robust ramme, som der kan findes løsninger indenfor. For eksempel forhandler det franske miljøministerium en slags resultatkontrakt med industrien hvert fjerde år, så den grønne omstilling ikke går i stå, men udvikles med nye krav og forpligtelser. Fokus i Frankrig bliver den kommende tid at give stærkere økonomiske incitamenter til bæredygtigt design, investere massivt i genanvendelsesteknologi samt skabe ordninger, økonomi og forretningsmodeller, der understøtter reparation og genbrug.

Kom op af skraldespanden

EU-Kommissionen har i sin tekstilstrategi lagt op til producentansvar på tekstiler, men om det får Parlamentet og Ministerrådets opbakning vides ikke, ligesom ambitionsniveau og tidshorisont er ukendt.

Danmark har altså muligheden for at gå foran – men indtil nu er det blevet ved beslutningen om at indsamle tekstilaffald, som nok er fin – men ikke i sig selv giver cirkulær økonomi. 

Til gengæld er det små spæde skridt i den rigtige retning, at Miljøministeriet har nedsat et partnerskab med en række store tøjmærker og at Miljømærkning Danmark har strammet kravene til svanemærkede tekstiler. Men desværre har man ikke forholdt sig til det vigtigste, nemlig miljøgraduerede gebyrer; ministeriets partnerskab er baseret på frivillighed, og svanemærkede tekstiler udgør en forsvindende lille del af det, der markedsføres.

Derfor er det på tide, at industrien og politikerne kommer helt op af skraldespanden og forholder sig til hele den cirkulære økonomi. Producentansvar er det oplagte redskab.

Debatindlægget er bragt i Børsen Bæredygtig 31. januar 2023.