Valgkamp: Tre mærkesager om affald og cirkulær økonomi

Der skal vælges nye politikere til Folketinget. Brancheforeningen Cirkulær – interesseorganisation for kommuner og kommunale affaldsselskaber – håber på en valgkamp med endnu større fokus på klima og miljø end i 2019 - ikke mindst i lyset af, at klimakrisen nu er smeltet sammen med en energikrise. 

Særligt tre sager bør fylde i valgkampen, mener Brancheforeningen Cirkulær: Affaldshåndtering som kritisk infrastruktur, bæredygtigt design af ting og sager i vores hverdag samt stigende statsligt bureaukrati på affaldsområdet.

Affaldshåndtering er kritisk infrastruktur

Lige nu presser stigende energipriser borgere i både Danmark og resten af EU – og samtidig havner millioner af tons affald på lossepladser, eller eksporteres ud af EU til en tvivlsom skæbne. Alligevel er der ønske om at skære i Danmarks kapacitet til at omdanne ikke-genanvendeligt restaffald til el og varme, og bremse vores muligheder for at hjælpe andre lande med deres affaldsproblemer. 

”Det er mærkværdigt, at politikerne på den ene side taler om europæisk solidaritet på energiområdet, accelereret udrulning af fjernvarme og begrænsning af profit på energi – når de samme politikere vil sløjfe non-profit-princippet for forbrændingsanlæggene og skære i vores kapacitet og produktion af fjernvarme. Det giver ingen mening. Miljørigtig og effektiv håndtering af f.eks. restaffald er kritisk infrastruktur, og Danmark har verdens mest miljøvenlige og energieffektive forbrændingsanlæg i verden. Det vil vi gerne minde folketingskandidaterne om,” siger Arne Boelt.

Holder politikerne fast i at ville fjerne 30 pct. af forbrændingskapaciteten, svarer det til produktion af fjernvarme til 140.000 husstande.

Grøn handling skal rettes mod produkter

Samtidig døjer affaldssektoren – ligesom både vand- og spildevandssektoren – med PFAS. Det giver problemer på såvel deponier og affaldsforbrændingsanlæg – men også i den cirkulære økonomi. For når produkter med skadelige stoffer genanvendes, spredes de i nye produkter. 

Derfor efterlyser Brancheforeningen Cirkulær langt mere politisk handling, så produkterne i vores hverdag rent faktisk er designet med henblik på langtidsholdbarhed, genbrug og genanvendelse.

”Danskerne og kommunerne har vist meget klart, at vi sagtens kan affaldssortere, sikre stabil og grøn affaldsindsamling og drive brugervenlige genbrugspladser. Men vi redder ikke verden fra bunden af skraldespanden, når elektronik, tekstiler og plastikemballage i vores hverdag er designet uden at tage hensyn til lang holdbarhed, mulighed for genbrug og reparation og indholdet af skadelige stoffer. Hvis det nye hold af miljø- og klimaordfører på Borgen insisterer på stadig at kigge ned i skraldespandene fremfor på varerne i butikkerne, så skal vi vente længe på den cirkulære økonomi,” siger Arne Boelt, formand for Brancheforeningen Cirkulær.

Decentralisering eller mere statslig detailregulering

Op til udskrivelsen af valget har der været diskussion om omfanget af bureaukrati og administration i kommunerne – dog primært på det sociale område.

Det døjer kommunerne imidlertid også med på affaldsområdet. Alene i år er tre helt ny bekendtgørelser kommet til, direkte relateret kommunernes arbejde på affaldsområdet – oveni de mange eksisterende.

Tidligere var der blot en enkelt. Derudover venter den kommende meget tunge statslige regulering af affaldsgebyrerne.

”Mængden af bekendtgørelser, vejledninger, krav og forpligtelser, som staten læsser over på kommunerne, risikerer at spænde ben for vores kerneopgave: god service og vejledning til borgerne om affaldssortering og samarbejde med lokale virksomheder og frivillige om genbrug, genanvendelse og cirkulær økonomi. Én regel ud for hver ny regel bør også gælde her,” siger Arne Boelt.