Vejledning om indsamlingsordninger skal opdateres 

Nyhed

Miljøstyrelsen vil igangsætte en revision af vejledning om indsamlingsordninger, så den præciseres i forhold til affaldsbekendtgørelsen. Brancheforeningen Cirkulær vil indgå i arbejdet.

tømning af molokker- langeland

Især i sommerhusområder kan det være udfordrende at indføre sortering på husstandenes matrikler. Foto: Brancheforeningen Cirkulær.

Brancheforeningen Cirkulær har i længere tid haft dialog med Miljøstyrelsen og Miljøministeriet om udfordringer med vejledningen om indsamlingsordninger og sammenhængen med affaldsbekendtgørelsen, f.eks. i relation til udrulning af sortering i sommerhusområder. 
 
Miljøstyrelsen vil nu igangsætte en større revidering og præcisering af vejledningen. Her vil kommunernes og affaldsselskabernes input indgå, blandt andet med baggrund i de erfaringer, kommunerne har gjort sig i forbindelse med udrulningen af sortering i 10 fraktioner.
 
Udover affaldsbekendtgørelsen og vejledningen om indsamlingsordninger har Miljøstyrelsen udarbejdet en vejledning om sorteringskriterier. 
 
Brancheforeningen Cirkulær har sammen med andre organisationer og aktører løbende påpeget behovet for også at opdatere denne vejledning regelmæssigt - i takt med udviklingen i design og sammensætning af f.eks. emballagefraktioner samt teknologiudvikling indenfor automatiske sorteringsanlæg, genanvendelsesområdet mm. 

Kontakt

Niels Remtoft
Specialkonsulent
7231 2073