Vi leder ikke efter grunde til at brænde affald i stedet for at genanvende og genbruge det
I denne duplik giver Henrik Friis, direktør i Brancheforeningen Cirkulær, svar til Green Power Denmarks kritik af, at Brancheforeningen Cirkulær ønsker CO2-lagring prioriteret hos affaldsanlæg.
Martin Dam Wied fra Green Power Denmark kommer med en række misforståelser i et indlæg 20. december.
Det er naturligvis helt legitimt at have forskellige holdninger til, hvilke punktkilder der egner sig bedst til CO2-fangst, men diskussionen skal helst være baseret på fakta.
Ifølge Green Power Denmark (GPD) leder vi i Brancheforeningen Cirkulær efter grunde til at brænde affald i stedet for at genanvende og genbruge det. Det er ikke rigtig og kunne ikke være mere forkert.
De danske forbrændingsanlæg brænder ikke genanvendeligt eller genbrugeligt affald. De brænder restaffald, som det også fremgår af vores indlæg d. 12. december. Diskussionen har derfor heller intet at gøre med kommunernes udrulning af ny affaldssortering, som GPD ellers også skriver i indlægget.
Et bredt flertal i Folketinget har ganske rigtigt vedtaget, at mere affald skal genanvendes. Vi er helt enige med GPD om, at madaffaldet skal omdannes til biogas, og at plastikaffaldet skal genanvendes til nye produkter. Derfor er vi da også glade for, at tallene taler deres tydelige sprog. Vi genanvender mere og mere i Danmark. Alene fra 2011 til 2019 steg genanvendelsesprocenten for husholdningsaffaldet fra 37 procent til 50 procent. Og i disse år vil vi se en yderligere stigning som følge af de mange nye skraldespande, som kommunerne ruller ud.
I Europa deponeres der hvert eneste år cirka 55 millioner ton forbrændingsegnet affald alene fra husholdninger, som ikke kan genbruges eller genanvendes. Tager vi virksomhedernes affald med, som minder om husholdningerne, kommer vi op på årligt cirka 150 millioner ton.
Der er tale om helt enorme mængder affald, der graves ned i huller, hvorfra det blandt andet udvikler metangas. En gasart, der er langt værre for klimaet end CO2.
Derfor er der samlet en klimagevinst, når danske anlæg importerer udenlandsk, forbrændingsegnet affald. Og så skal man huske proportionerne. Vi importerer i Danmark under 1 procent af de samlede mængder af forbrændingsegnet affald i EU. Sverige importerer for eksempel over fire gange så meget til deres energianlæg.
Ifølge GPD er det fornuftig klimapolitik at lukke velfungerende danske anlæg, selv om der samlet er en klimagevinst ved at lade dem køre videre. Det giver meget lidt mening for os.
Når vi i Danmark har velfungerende forbrændingsanlæg, så handler det blandt andet om, at de er koblet på et velfungerende fjernvarmenet, hvor de leverer den billigste varme i Danmark. Derfor kan man aldrig drive anlæg lige så effektivt i for eksempel sydeuropæiske lande, hvor der ikke er – og aldrig kommer – fjernvarme.
Dertil kommer, at cirka 60 procent af restaffaldet er biogent, at der derfor er tale om negative emissioner ved CO2-fangst. Så det er ikke rigtigt, når GPD skriver, at der ikke er negative emissioner ved CO2-fangst fra forbrænding af restaffald.
Vi er enige med GPD om, at mængderne af restaffald meget, meget gerne skal falde de kommende år, men med de samlede europæiske mængder in mente er det sort snak, når GPD i indlægget skriver, at CO2-fangst på affaldsenergianlæg risikerer at vise sig som en fejlinvestering. EU drukner nemlig i restaffald, som egner sig til forbrænding.
Vi hilser så absolut den aktuelle punktkilde-debat velkommen, men vi vil opfordre til, at den sker på et oplyst grundlag.
