Debat: Genanvendelse giver markante klimareduktioner

Af Sofie Rask og Hanne Johnsen, specialkonsulenter i Brancheforeningen Cirkulær.

Reduceret klimabelastning er et væsentligt argument for øget affaldssortering og genanvendelse. Derfor har Brancheforeningen Cirkulær og DAKOFA sammen med COWI udarbejdet såkaldte generiske klimafaktorer for glas, plast, mad- og drikkekartoner, metal, madaffald, papir og pap.

Klimafaktorerne gælder for affaldet indsamlet i henteordninger for de enkelte fraktioner, dvs. at alt indholdet i den pågældende affaldsbeholder/-rum er inkluderet. 

Klimafaktoren omfatter indsamling, transport i alle led, sortering, genanvendelse samt substitution af virgint materiale. Også affaldsbehandling af non-target- og bi-fraktioner, dvs. fejlsorteringer og tabsrater undervejs i genanvendelsesprocessen, er medregnet.

Genanvendelse giver pæn klimagevinst

Hvor meget har stigningen i affaldssortering via henteordninger så givet af klimagevinster? 

Det har vi regnet på, i samarbejde med JHN Processor, og for året 2022 viser vores foreløbige beregning, at husholdningernes sortering i de nævnte fraktioner i henteordninger sparede klimaet for udledningen af 278.000 tons CO2-ækvivalenter.

Beregningen er foretaget på baggrund af 2022-tal for 97 pct. af befolkningen, som der er adgang til henteordningstal for. Udrulningen af henteordninger har været i gang over mange år – i nyere tid blandt andet med baggrund i den nationale affaldsplan Danmark uden affald I fra 2014 samt kravet om sortering i 10 fraktioner fra den politiske aftale Klimaplan for affald og cirkulær økonomi fra 2020.

Begge planer har virket, hvad stigningen i den generelle genanvendelsespct. for husholdningsaffald (dvs. inkl. genbrugspladser) også antyder. Den er steget fra 37 pct. i 2011 til 57 pct. i 2021, ifølge Miljøstyrelsens seneste affaldsstatistik. 

Hvilke fraktioner skiller sig ud?

Dykker vi ned i klimatallene kan vi se, at det især er tallene for glas og metal, der trækker i den rigtige retning – glas, fordi det vejer meget, og metal fordi klimagevinsten ved genanvendelse er meget stor, selvom mængderne i tons er små i forhold til andre fraktioner. Derudover er det bemærkelsesværdigt, at trods mange år med nedgang i papirmængderne, bliver der fortsat samlet store mængder ind, og klimagevinsten er stor. 

Madaffald og plastik har til gengæld en mindre effekt – for selvom madaffald ’tonser’ i mængdestatistikkerne, er klimagevinsten relativt lille, og plastik vejer ikke meget, og har ikke samme gunstige klimaeffekt som eksempelvis metal. Klimagevinsterne er kun beregnet for henteordninger, og pap indsamles fortsat i stort omfang på genbrugspladser, hvilket forklarer den relativt lave gevinst for pap.

Kilde: JHN Processor, COWI, Brancheforeningen Cirkulær og DAKOFA.

Note: 2022-tal baseret på indsamlingsdata for 90 kommuner (46 for mad- og drikkekartoner), som deler data med Affaldsviden.dk, svarende til 97 pct. af befolkningen. Dækker hente- og bringeordninger, men ikke affald indsamlet på genbrugspladser.

Her er det på sin plads at nævne, at de generiske klimafaktorer ikke er en sammenligning med klimapåvirkningen ved alternativ behandling af affaldet end genanvendelse, f.eks. energiudnyttelse – eller direkte genbrug og genpåfyldning, for den sags skyld. Og affaldet skal jo behandles.

Det er også på sin plads at sige, at CO2-besparelserne ikke kan tilskrives Danmarks nationale CO2-regnskab, da genanvendelsen også sker i udlandet. CO2-besparelsen kan derfor i vores optik ikke kan indregnes i 70 pct.-målsætningen. Det taler for, at Danmark nationalt bør opgøre og ideelt set begrænse sit globale CO2-aftryk.

Mad- og drikkekartoner og generelt om CO2-faktorer

De generiske klimafaktorer viser, at indsamling og genanvendelse af mad- og drikkekartoner giver CO2-udledninger fremfor reduktioner.

Årsagen er, at vi i klimafaktorerne antager, at plastikfilmen inde i mad- og drikkekartonerne er af fossil plast, og at den ikke genanvendes, men energiudnyttes. Dette viser såvel svagheden som styrken ved klimafaktorer i det hele taget: De beror på antagelser, og vil derfor aldrig kunne give et 100 pct. retvisende billede af den CO2-udledning, der rent faktisk sker i virkeligheden. Omvendt peger de på, hvad der kan gøres, for at vi kan vi sikre på CO2-besparelser.

For mad- og drikkekartoner gælder det, at indholdet af plastik enten helt udfases, reduceres, designes med henblik på genanvendelse – og rent faktisk genanvendes – eller fremstilles af ikke-fossile materialer.

Alle dele sker i et vist omfang, fortæller industrien – men den fulde klimagevinst ved genanvendelse af mad- og drikkekartoner kan selvsagt først indfries, når genanvendelse af plastikfilmen, som udgør ca. 20 pct. af kartonen, er industristandard.

Klimafaktorerne inkl. beskrivelse af afgrænsninger, antagelser og forudsætninger, kan findes på vores hjemmeside og bruges frit.