Debat: Lad os sparke den cirkulære økonomi i gang med en kommunal kappedyst

Af Kathrine Olldag, politisk chef i Brancheforeningen Cirkulær.

Vi har talt om det i årevis. Alle er enige. Langt de fleste forstår også, hvad problemet med et galoperende forbrug er, og alligevel er der ikke sket det store på den politiske arena. 

Danmarks omstilling fra en lineær til en cirkulær økonomi går alt for langsomt, og politikerne famler usikkert efter redskaberne til at handle på det.

Et klassisk redskab er puljer. Dem er der kommet to af i finanslovsaftalen for 2024, og det er vi naturligvis glade for. Folketinget vil understøtte cirkulær økonomi for to gange 40 millioner.

Det, mener vi i Brancheforeningen Cirkulær, gøres bedst ved at understøtte konkrete projekter med stor synlighed og effekt i danskernes hverdag. Hermed mener vi også, at puljerne ikke skal bruges til skattefradrag til borgere, som foreslået i finanslovsteksten. Det vil nemlig udhule de i forvejen meget beskedne puljer, og det vil ikke skabe konkrete kulturændringer eller nye forbrugsvaner. 

Støt civilsamfundets initiativer

Men der er momentum for nye forbrugsvaner. Særligt reparationsinitiativer har god medvind.

Repair Cafe Danmark er nu oppe over 100 pop-up cafeer, og har åbnet 50 nye inden for det sidste år. Miljøorganisationen Vedvarende Energi har grønne reparationsværksteder med daglige åbningstider i hele landet, som inden udgangen af 2025 vil være vokset fra 8 til 25.

Flere af Cirkulærs egne medlemmer, som Kolding Kommune og Kredsløb i Århus, har populære reparationsaktiviteter knyttet til deres genbrugsstationer. Populære repair-festivaler skyder op i hele landet, ligesom sykurser og weekendworkshops også er overtegnede.

Hvad med at vi bruger nogle af puljemidlerne på at udvikle, konsolidere og skalere alle de mange reparationsinitiativer, så endnu flere danskere kommer i gang med at reparere og vedligeholde det, de allerede har købt?

Og måske kan vi undervejs også bruge nogle puljemidler på at kåre Danmarks mest cirkulære kommune? Der er ikke meget, der kan sparke en dagsorden i gang som en god kappedyst – som for eksempel da Danmarks Naturfredningsforening ville sætte fokus på biodiversitet og under stor bevågenhed kårede Danmarks Vildeste Kommune.

Etabler et reparationsindeks efter fransk model

Men kan det ikke også være godt, hvis vi kender produkternes holdbarhed, når vi står ude i butikken og tager stilling til, hvilken dims vi vil købe?

Det har man i Frankrig fundet en interessant løsning på. I 2021 indførte man et offentligt tilgængeligt reparationsindeks, udarbejdet for cirka 100 produktgrupper, hvilket giver forbrugerne mulighed for at sammenligne de forskellige brands inden for en produktgruppe. Man kan for eksempel se forskellen på holdbarhedsscoren for forskellige mærker af elkedler og sammenligne med den gennemsnitlige holdbarhedsscore.

Med et tilsvarende dansk reparationsindeks kan forbrugerne navigere efter de langtidsholdbare produkter, der er nemme at reparere, når de går i stykker. Brug nogle puljemidler på at etablere et indeks.

Etabler reparationstilskud finansieret af producenterne selv

Selvom vi ikke mener puljerne skal bruges til direkte reparationstilskud, så kan midlerne dog godt bruges til at bygge en ordning op, hvor reparationstilskud er finansieret på anden vis.

Her giver det igen mening at lade sig inspirere af Frankrig, hvor tilskudsordning til reparationer er finansieret af fonde, som er etableret via et udvidet producentansvar. Det vil sige, at producenter af blandt andet elektriske og elektroniske produkter, tekstiler og møbler betaler ind til en reparationsfond via de producentansvarsordninger, som også rulles ud i Danmark.

Og det er ikke småpenge, der indbetales til fondene i Frankrig. Alene fonden for elektronik er på 410 millioner euro til tilskud til reparationer i perioden 2022 til 2027.

Sektorsamarbejde og politisk mod

Frankrig har vist, at der nationalt kan arbejdes proaktivt med cirkulær økonomi, hvis politikere, myndigheder og virksomheder arbejder sammen.

Danmark har ikke tilsvarende krav til de danske producentansvarsordninger om at prioritere længere produktlevetid gennem reparation og genbrug – eller krav om at etablere fonde. Men det kunne Christiansborg passende få lavet om på, parallelt med at puljemidlerne fordeles.

Danske politikere behøver ikke famle mere. Der er hjælp at hente. Både i civilsamfundet og i Frankrig.

Lad de beskedne puljer støtte op om tiltag med størst effekt, og fyld dem så i øvrigt op igen ved først kommende lejlighed, så omstillingen til cirkulær økonomi bliver en realitet. Følg op med krav om etablering af reparationsfonde efter fransk model, og etabler et reparationsindeks.

Så er vi godt på vej.

Bragt i Altinget Miljø 20. februar 2024.