Gode intentioner – men usikre redskaber i ny affaldsaftale

Pressemeddelelse

Prislofter på affaldsgebyrer og selskabsgørelse af kommunernes affaldsaktiviteter er hovedelementerne i to nye politiske affaldsaftaler, regeringen har indgået med en bred skare af partier. Målet er lavere affaldsgebyrer og mere gennemsigtighed. Brancheforeningen Cirkulær støtter ambitionerne, men peger samtidig på, at det ikke må ende i serviceforringelser.

tømning af molokker- langeland

Med en ny politisk aftale vil Christiansborgpolitikerne have loft over borgernes affaldsgebyrer. Intentionen er god - men implementeringen må ikke ende i serviceforringelser, mener Brancheforeningen Cirkulær. Foto: Brancheforeningen Cirkulær.

Prislofter på affaldsgebyrer og selskabsgørelse af kommunernes affaldsaktiviteter er hovedelementerne i to nye politiske affaldsaftaler, regeringen har indgået med en bred skare af partier. Målet er lavere affaldsgebyrer og mere gennemsigtighed. Brancheforeningen Cirkulær støtter ambitionerne, men peger samtidig på, at det ikke må ende i serviceforringelser. 

Med dagens politiske aftaler er det besluttet, at det skal indføres et prisloft over borgernes affaldsgebyrer. Det lyder umiddelbart som en god løsning, men djævlen lægger som altid i detaljen.

Op imod 80 procent af kommunernes omkostninger på affaldsområdet er i dag sendt i udbud, og kommunerne har derfor ikke selv mulighed for at drive omkostningerne længere ned. 

”Langt størstedelen af udgifterne til borgernes affaldshåndtering er sendt i udbud. Derfor kan vi godt frygte, at man blot får serviceforringelser, hvis man strammer skruen for hårdt. Omvendt noterer vi os også, at politikerne vil have et prisloft, der skal kunne rumme højere miljø- og klimamål, tage hensyn til strukturelle forskelle og ikke må skabe unødvendigt bureaukrati. Det er vi naturligvis tilfredse med,” siger Henrik Friis, direktør i Brancheforeningen Cirkulær – interesseorganisation for kommuner og kommunale affaldsselskaber.

Molbohistorie lurer med selskabsgørelse

Et andet element i aftalen er, at kommunale affaldsaktiviteter skal udskilles fra den kommunale forvaltning og i stedet selskabsgøres. Argumentet er, at det løser en konkurrenceforvridningsproblematik i relation til den såkaldte momssag på affaldsområdet. Men her er det desværre usikkert, om politikerne reelt har løst problemet, der bunder i EU-lovgivning.

En forskere i moms har påpeget, at EU-reglerne ikke skelner mellem kommunale forvaltninger og kommunale selskaber. Reglerne gælder begge steder, viser praksis fra EU-domstolen.

”Moms-problematikken risikerer at dukke op igen, hvis det viser sig, at man ikke løser problemet med selskabsgørelse. Derfor håber vi, at embedsværket har været i dialog med EU-Kommissionen om spørgsmålet. Alternativt ender vi med lidt af en molbohistorie,” siger Henrik Friis. 

Sortering af tekstiler

Flere roser er der til aftalens afsnit om tekstiler. Her er det nu endelig fastlagt, at senest næste sommer skal alle husstande have henteordninger for tekstilaffald.

”Kommunerne er allerede i fuld gang med at indsamle tekstilaffald, og retningslinjerne for indsamling og sorteringskriterier er landet fornuftigt. Vi er glade for, at aftalen tager højde for lokale forskelle, når indsamlingen udrulles i praksis. Vi håber nu, at man politisk er klar til at tage det næste naturlige skridt for tekstilaffaldet og indføre producentansvar, der kan skabe de nødvendige økonomiske incitamenter for producenterne til cirkulær omstilling,” siger Henrik Friis.

Kontakt