Notat om ekspropriation ifbm. konkurrenceudsættelse

Nyhed

Der kan være tale om ekspropriation, hvis kommuner skal realisere gæld i forbrændingsanlæg som følge af konkurrenceudsættelse, viser notat.

Fjernvarme Fyn - Affaldsenergi3

Opdatering 15. maj: Klima-, energi- og forsyningsministeriet har efterfølgende fremsat den vurdering, at muligheden for dispensation for selskabsgørelse af affaldsforbrændingsanlæg tager højde for ekspropriationsspørgsmålet.

Hverken Brancheforeningen Cirkulær eller Michael H. Jensen deler dog denne vurdering. Læs mere her: 

affaldsenergi og kran

 

Brancheforeningen Cirkulær har fået udarbejdet en foreløbig vurdering  om retten til fuld kompensation ved konkurrenceudsættelse af forbrændingsanlæg. 

Notatet er udarbejdet af Michael Hansen Jensen, som er dr.jur. og professor i statsforfatningsret og førende ekspert i grundlovens beskyttelse af ejendomsretten (ekspropriation).

Han vurderer umiddelbart, at konkurrenceudsættelsen konkret vil kunne udgøre ekspropriation, hvis lovgivningen fører til, at ejerkommuner er nødt til at realisere større gæld i anlægget.

”Den er min umiddelbare vurdering af, at en vedtagelse af det i udkast foreliggende forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om varmeforsyning, lov om elforsyning og selskabsskatteloven (ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald) konkret vil kunne udgøre ekspropriation efter reglen i grundlovens § 73 i forhold til de kommunale ejere af berørte affaldsforbrændingsanlæg”, skriver Michael Hansen Jensen i notatet.

Brancheforeningen Cirkulær har gennem længere tid advaret Christiansborg-politikerne og embedsværket om den usikkerhed, der er ved lovforslaget, og at alle konsekvenserne ikke nødvendigvis er belyst. Det er dette desværre endnu et eksempel på.

"Vi har store bekymringer omkring konkurrenceudsættelsen af forbrændingssektoren, og hvordan det vil påvirke miljø, klima og økonomi i kommunerne og anlæggene. Derfor mener vi, det er bydende nødvendigt at politikerne er opmærksomme på, at ekspropriation også kan komme på tale," siger Jens Bomann Christensen, politisk chef i Brancheforeningen Cirkulær.

Kontakt