Reaktion på melding om konkurrenceudsættelse af affaldsenergi

Nyhed

Et flertal af folketingspartierne ønsker at gå videre med at konkurrenceudsætte affaldsenergisektoren. Det er nu op til regeringen, folketingspartierne og staten bag beslutningen at finde ud af hvordan, mener Brancheforeningen Cirkulær ligesom tidligere.

Fjernvarme Fyn - Affaldsenergi3

”Vælger man en konkurrenceudsættelse af affaldsenergisektoren er det afgørende at skabe lige konkurrencevilkår for danske anlæg på det europæiske affaldsmarked, samtidig med at danske borgere og virksomheder holdes økonomisk skadesfri. Ligeledes er det altafgørende at skabe gunstige rammer for etablering af CO2-fangst, så vi når klimamålene. Det er nu en opgave, der ligger hos regeringen, staten og partierne bag aftalen,” siger Brancheforeningen Cirkulærs formand Mads Jakobsen i en kort kommentar til meldingen fra klimaministeriet i Ingeniøren/WasteTech.
 
Brancheforeningen Cirkulær henviser derfor også til udtalelser i forbindelse med Energistyrelsens afvisning af KL’s tilpasningsplan. Disse udtalelser har fortsat relevans til dagens udmelding fra regeringen og partierne bag aftalen.

Læs nyhed - Borgerne skal ikke betale for konkurrenceudsættelse af affaldsenergi

Derudover har Brancheforeningen Cirkulær bedt Bech-Bruun beskrive udfordringer - herunder EU-retlige - der skal løses, for at danske affaldsenergianlæg ejet af kommuner kan opnå lige konkurrencevilkår med andre europæiske anlæg. Bech-Bruuns analyse er kondenseret af Brancheforeningen Cirkulær i et ledsagende notat.