Affaldsforebyggelse bør være mere end blot en fritidsinteresse

Af Lina Katan, erhvervs-ph.d., Brancheforeningen Cirkulær.

Før efterårsferien, til Dakofas årsmøde i Helsingør, var jeg inviteret til det ærefulde hverv at reflektere over Dansk Industri og Dansk Naturfredningsforenings fælles forslag til en affaldsreducerende strategi, som blev præsenteret på årsmødet.

Det er fedt at se det lidt usædvanlige makkerpar gå ind i debatten omkring forebyggelse. En omkalfatring af måden vi forbruger og smider væk på har brug for brede samarbejder. Både i politisk forstand, og i den forstand at ambitionen bredes ud over så mange aspekter af hverdags-, samfunds- og erhvervsliv som muligt. Sammen kan DI og DN favne et vidunderligt stort udsnit af alle aspekter.

Blandt andet derfor sprang det mig i øjnene, at forslagene begrænser sig til borgernes affald. Hvor er ambitionerne for navnlig industriens, erhvervslivets og byggebranchens affald henne? De står for anseelige mængder, og deres affald er vel lige så relevant at reducere mængderne af som borgernes?

Hjemmeaffald og udeaffald

Når jeg peger på fraværet af ambitioner for reduktion af affaldet som virksomheder og erhverv producerer, er det ikke ’bare’ fordi omtrent tre fjerdedele af det affald, vi producerer i Danmark, kommer fra disse sektorer. Det er også fordi, det har en symbolsk og norm-styrende betydning med relation til borgernes praksis derhjemme – og således altså den del af indsatsen, som DI og DN har med i deres strategiforslag.

Jeg baserer dette udsagn på en af ph.d-projektets analyser. Her peger jeg på, at der er en sammenhæng mellem borgernes opfattelse, af hvor vigtig sortering er, og omfanget hvori de møder og deltager i denne praksis i løbet af deres hverdag.

Helt konkret peger jeg på, at borgernes opfattelse af sortering ikke er et resultat udelukkende af de budskaber, vi sender dem via vores verbale kommunikation. Spandene kommunikerer også i sig selv.

Kort sagt, spandene til sortering, som kommunerne har kørt hjem til borgerne, kommunikerer samstemmende med den verbale kommunikation, at vi skal sortere, og at det er vigtigt. Men når borgerne tager på arbejde, i storcenter, i skole eller færdes på gader og togstationer og kun møder een spand til det hele, så kommunikerer den, at sortering ikke er vigtigere, end at du ikke behøver at gøre det her.

Forebyggelse er vigtigt alle steder

På Dakofas årskonference præsenterede jeg DI og DN for denne betragtning som et perspektiv på deres forslag vedrørende forebyggelse. Jeg foreslog, at uanset om man mener, at en indsats også retter sig mod erhvervs- og byggeaffald, eller det kun er borgernes affald, vi skal sætte ind overfor, så har førstnævnte betydning for sidstnævnte.

Det bliver alt andet lige sværere for borgerne at forstå det vigtige i at de selv gør en indsats for at reducere i deres affald, hvis deres arbejdsgiver, uddannelsesinstitution eller lokale næringsdrivende ikke gør samme indsats. Og omvendt, hvis borgerne oplever indsatsen talt om og praktiseret i alle de sammenhænge, de indgår i, og i samfundet som helhed, så kan det have en positiv effekt på, hvor vigtig de oplever forebyggelsesdagsordenen.

Og dertil kommer som nævnt de konkrete og kæmpestore mængder affald, vi kan få reduceret, hvis vi retter en forebyggelsesstrategi mod industri, erhverv og bygge-anlægsbranchen også.