Debat: Vi knækker affaldskurven…når vi beslutter os for det
Sortering og genanvendelse giver ikke mindre affald. Derfor er det ærgerligt, når politikerne misser muligheder, der kan reducere vores affaldsmængder, skriver Mikkel Brandrup, direktør for Brancheforeningen Cirkulær, i Klimamonitor.
Folketinget har afvist at udvide forbrugernes rettigheder til at reklamere over f.eks. hvidevarer, der er gået i stykker. Det er ærgerligt, mener Brancheforeningen Cirkulær. Det kunne have nedbragt mængden af elektronik, der smides ud før tid.
”Brug mere, spild mindre”. Sådan hed en kampagne, som Miljøstyrelsen lancerede for over 10 år siden. Budskabet var vigtigt og er faktisk blevet mere og mere aktuelt siden da. Vi producerer i dag ikke mindre, men mere affald. Og dermed vokser vores træk på klodens ressourcer – år efter år.
Ifølge de senest tal er Danmarks samlede affaldsproduktion steget fra 10,3 mio. tons i 2013 til 12,6 mio. tons i 2019. Udviklingen ser ikke ud til at vende foreløbig. Under coronakrisen har mængden af affald indleveret på genbrugspladserne slået rekord.
Det er ellers ikke, fordi vi bare lader stå til på affaldsfronten. Vi sorterer mere affald end nogensinde, og tendensen er stigende – hjulpet på vej af de mange nye affaldsbeholdere og sorteringsløsninger, borgernes store engagement og den øgede opmærksomhed i erhvervslivet.
Cirkulær økonomi handler dog om mere og andet end at sortere affald. Alle former for affaldsbehandling – genanvendelse (hvor f.eks. metal og glas smeltes om, plastik til granulat, madaffald bliver til biogas), affaldsenergi og deponi - er gode løsninger, vi skal bruge, og som komplementere hinanden. Men uanset hvor godt de fungerer, løser de ikke problemet. Vi skal nedbringe selve affaldsmængden.
Tiltag er ikke nok
Heller ikke her står verden stille. Nye onlineplatforme for køb, salg og bytte af brugte ting, vinder frem – se blot på Reshopper, Gul og Gratis og Trendsales, for ikke at tale om bytte-grupper på Facebook, hvor aktiviteten også er stor. Dba.dk offentliggør løbende nye rekordtal og oplyser, at knap 8 ud af 10 danskere har handlet brugt inden for de seneste 12 måneder. Vi er alle tjekket ind – ung som gammel, høj som lav.
I min egen kommunale affaldsverden har man også sat alle sejl til. De kommunale genbrugspladser har udvidet med byttehjørner og genbrugsbutikker, som borgerne bruger flittigt, og der er samarbejde med alt fra velgørende organisationer til socialøkonomiske reparationsvirksomheder og iværksættere. Seneste nyt finder man på Fyn, hvor Odense Renovation om få uger beder borgerne om at tage stilling til, om deres gamle ting og sager kan bruges af andre, når de bestiller storskrald – og efterfølgende samarbejder med andre aktører om at give produkterne nyt liv.
Det er positivt, men det er bare ikke nok. Politisk har man den positive vision, at ”affaldskurven skal knækkes”, som det fremgår af sidste sommers ”Klimaplan for grøn affaldssektor og cirkulær økonomi” – men som desværre ikke kommer med bud på, hvordan det skal ske.
Derfor er det ærgerligt, at vi på det seneste har misset flere oplagte muligheder.
Missede muligheder
Først havde vi chancen med revisionen af købeloven, hvor bl.a. Forbrugerrådet Tænk, IDA, FDM, Rådet for Grøn Omstilling og os selv i Brancheforeningen Cirkulær anbefalede at forlænge reklamationsretten for en række produkter fra to til seks år. Det kunne have medvirket til at sikre bedre og mere holdbare produkter og mere reparation af bl.a. hårde hvidevarer, som er ressourcekrævende at producere fra ny. Godt for forbrugerne, for nye grønne forretningsmodeller og for miljøet. Desværre var der ikke politisk opbakning.
Senest har SF fremsat et beslutningsforslag om at indføre en Reklamer Ja Tak-ordning. Forslaget går kort fortalt ud på, at man kun modtager reklamer i postkassen, hvis man selv har bedt om det – præcis som det gælder telesalg og e-mail-marketing. Miljømæssigt er det en fordel, fordi der vil blive produceret færre papirreklamer, hvilket igen reducere mængden af papiraffald. Folketingets første behandling af forslaget viser dog, at andre hensyn prioriteres højere. Vi frygter, at forslaget heller bliver til noget i denne omgang.
På denne baggrund er det nærliggende at spørge: Hvordan skal vi så knække affaldskurven? Hvordan får vi brugt mere (i længere tid) og spildt mindre?
At de nævnte forslag ikke ville knække affaldskurven i sig selv, siger sig selv. Men de ville gøre en forskel og bidrage til at sætte fart på udviklingen af nye forretningsmodeller for genbrug og forebyggelse – og ikke mindst sende et klart og letforståeligt signal om den kurs, vi har valgt som samfund. En kurs, hvor det at mindske vores ressourcestærk og affaldsmængderne vægtes højest muligt.
Genbrug skal op i gear, og vi skal sætte fart på affaldsforebyggelsen. På én og samme tid.
Der sker en masse allerede nu, og kommuner og affaldsselskaber er klar til at bruge logistik og den tætte borgerkontakt til at reducere affaldsmængderne. Bl.a. ved at indsamle og afsætte produkter til genbrug hos borgere, velgørende organisationer og private virksomheder – såsom håndværkere, iværksættere m.fl. Her er det vigtigt, at kommuner og affaldsselskaber har rammer og muligheder for dette samarbejde – og for at fortsætte den positive udvikling. Vi er klar.
Flere konkrete initiativer er dog nødvendige, hvis vi skal bruge mere og spilde mindre. Særligt regulering, som målrettes selve affaldsproduktionen.
Vi kan knække affaldskurven…når vi beslutter os for det.
