Frankrig – og ikke Danmark – har førertrøjen i genbrug og affaldsforebyggelse

Der er ved at samle sig en bred enighed om, at regeringens udkast til handlingsplan for cirkulær økonomi måske indfrier løftet om at være en affaldsplan, men fejler i at leve op til formålet om også at være en forebyggelsesplan.

Fem grønne organisationer kritiserede for nylig planen for at mangle initiativer for genbrug – en kritik, vi er meget enig i. Forsker i cirkulær økonomi fra Aalborg Universitet Michael Søgaard Jørgensen har påpeget samme det samme. Forbrugerrådet TÆNK og FDM har ført an i syv organisationers (heriblandt os) kamp for længere reklamationsret på forbrugerprodukter, så vi styrker reparation og får mere holdbare produkter.

Og med forslaget om et skattefradrag på reparationer stempler selv Dansk Erhverv – der ellers er voldsom modstander af længere reklamationsret – så småt ind i de øvrige niveauer i affaldshierarkiet (eller de inderste cirkler i den cirkulære økonomi, alt afhængig af, hvilken model man foretrækker.)

I handlingsplanen håbes der på, at tingene løses gennem EU-systemet. Problemet er bare, at EU-systemet ikke opfinder f.eks. genbrugs- og reparationsfremmende initiativer af sig selv. De skal komme fra EU-landene selv. Og hvad er Danmarks bidrag til den pulje af initiativer, der skal udmønte sig som en slags ’best practice’, som dernæst kan ’ophøjes’ til hele unionen? En indledende kortlægning fra konsulenthuset Eunomia og den østrigske miljøstyrelse af forebyggelsesinitiativer i de enkelte lande peger på, at det særligt er Frankrig, der rykker på denne dagsorden og sætter en række initiativer i gang.

Her er et par eksempler fra, hvad der sker i Frankrig:

• Forbud mod destruktion af ikke-solgte ikke-mad-produkter
• Forbud mod tilknyttede engangsartikler (reklamegaver og konfetti)
• Forbud mod anvendelse af planlagt forældelsespraksis
• Forlænget reklamationsret
• Obligatorisk forbrugeroplysning om et produkts miljømæssige karakteristik, herunder holdbarhed
• Forpligtigelse til at overlevere rettigheder til reservedelsproduktion
• Obligatorisk forbrugeroplysning på elektriske produkter om reparationsegnethed, reservedele og på levetiden af software opdateringer på computere og telefoner
• Forbud mod uddeling af ikke-adresserede forsendelser og øvrigt printet materiale med mineralolie
• Forbud mod udskrivning af kvitteringer som standard
• Obligatoriske affaldsforebyggelsesplaner og eco-design planer for producenter omfattet af producentansvar (som der en del af i Frankrig)
• Der er også tiltag indenfor genbrug af kørestole og i forhold til at mindste medicinspild

De kan supplere de mange forslag, vi selv er kommet med tidligere:

• Forlængelse af reklamationsret på forbrugerprodukter
• Lavere moms på reparationer
• Særligt fokus på genbrug af byggematerialer via genbrugspladser
• Elektronikproducenter skal pålægges at sikre reparation og genbrug via producentansvaret
• Kommuner skal kunne afsætte elektronik indsamlet på genbrugspladser til reparation, f.eks. hos socialøkonomiske virksomheder
• Reklamer ja-tak ordning

Vi savner en langt mere ambitiøs dansk tilgang på området for affaldsforebyggelse, reparation og genbrug. Herunder også tydelige signaler til kommunerne om deres arbejde med cirkulær økonomi, som fremhævet af KL. Mange kommuner arbejder på særskilte mål for forberedelse til genbrug, samt affaldsforebyggelsesmål. Lignende nationale mål ville være alletiders.

Vi køber heller ikke argumentet om, at genbrugs- og reparationsinitiativer, der påvirker industri og erhverv, vil skade danske virksomheders konkurrenceevne i EU. Når EU’s næststørste land og økonomi sætter standarden, mener vi, at danske virksomheder faktisk vil tabe økonomisk terræn ved at hænge i genbrugs-bremsen. Som minimum savner vi en tilkendegivelse af, hvordan Danmark forholder sig til de mange gode initiativer i Frankrig og andre mere ambitiøse EU-lande.

Debatindlægget er bragt i Altinget 19. april 2021.