Genbrug af byggematerialer skal op i gear
Produktionen af byggematerialer udleder store mængder CO2 – og nedrivning af bygninger skaber store mængder affald. Derfor skal mere genbrug af byggematerialer op i gear, så Danmark både kan indfri sine klimamål og reducere affaldsbunkerne. Det sætter Brancheforeningen Cirkulær og DI Byggeri fokus på til Folkemødet i Allinge.
Det vurderes forsigtigt, at der anvendes mellem 1 og 5 pct. genbrugte materialer i nybyggeri i dag. Der er en lang række årsager til, at ikke mere byggeaffald genbruges.
Byggeribranchen står for både 40 pct. af den samlede affaldsmængde og 30 pct. af CO2-udledningen. Der kan slås to fluer med ét smæk, hvis nye byggematerialer i højere grad erstattes med brugte. Men brugte byggematerialer er ofte dyrere, kvaliteten usikker og udbuddet svingende.
Det stiller Brancheforeningen Cirkulær og DI Byggeri skarpt på til Folkemødet i Allinge – i samarbejde med lokale og nationale kræfter i form af Campus Bornholm, Folkemødet selv, BOFA samt Næste og Stark.
Til to arrangementer peger vi både på konkrete projekter og hudfletter systemiske barrierer.
Konkret har elever på Campus Bornholm bygget en talerstol af genbrugstræ fra Starks gentræs-koncept. Den skal i første omgang bruges på Ungdommens Plads til Folkemødet – og dernæst forhåbentlig på turné til f.eks. festivaler mm. for at vise, at genbrug er både godt og muligt. Vi fejrer samarbejdet torsdag eftermiddag kl. 15:30 hvor talerstolen formelt overdrages til Folkemødet.
En talerstol i genbrugstræ er imidlertid kun et symbol på den udvikling, vi endnu kun er i begyndelsen af. Det sætter vi fokus på lørdag kl. 10:45 i en debat på DI Hjørnet, hvor muligheder og barrierer diskuteres.
Det vurderes forsigtigt, at der anvendes mellem 1 og 5 pct. genbrugte materialer i nybyggeri i dag. Der er en lang række årsager til, at ikke mere byggeaffald genbruges. Det typisk mere besværligt og nogle gange dyrere at anskaffe end nye materialer, krav i bygningsreglementet understøtter ikke brug af genbrugte byggematerialer, kvaliteten kan være svær at dokumentere og kan – i nogle tilfælde – indebære en anden risiko. Derudover er der risikoen for skadelige stoffer og kemikalier i brugte materialer, ligesom energikrav kan spænde ben, desuagtet at energibesparelsen i brugsfasen ikke holdes op mod energiforbruget i produktionen.
Tilgængeligheden af materialer eksemplificeres godt ved at besøge en dansk genbrugsplads. På genbrugspladser landet over er der eksplosiv vækst i byttehjørner, genbrugsområder og lignende, hvor borgerne kan stille bygge-’affald’ af forskellig art, som måske er brugt, men ikke ubrugeligt. Det kan være lægter og brædder med søm og skruer i sig, men med en fin længde – eller havefliser, tagsten, mursten, sanitet og meget andet.
Det er godt og vigtigt og med til at ændre borgernes opfattelse af, hvor man skal lede efter grej til gør-det-selv-projekter – men grænsen for, hvad materialerne på genbrugspladserne kan bruges til går måske også ved private DIY-syslerier. Flere professionelle aktører skal på banen, så der kan komme storskala i genbruget. Det gælder håndværkere, entreprenører og konstruktører – og byggemarkeder, producenter og nedrivere.
En vigtig barriere er for nylig fjernet fra bygningsreglementet, så genbrugte materialer i nybyggeri tæller som CO2-neutral fremfor at være sidestillet med klimabelastningen fra nye materialer, når klimabelastningen fra byggeriet skal dokumenteres.
Det er positivt, og afspejler det helt åbenlyse i, at klimagevinsten er større ved at bevare kvalitet og funktion i eksempelvis en funktionsdygtig brugt tagsten fremfor at nedknuse den. Det skal vi have mere af.
Kontakt
