Spørg det gamle bræt, hvad det vil være i fremtiden

Folkemødet

Der skal meget mere genbrug ind i byggeriet – og meget mere forsigtig nedrivning, så materialerne kan bruges igen. På Folkemødet diskuterede Brancheforeningen Cirkulær cirkulær økonomi og byggeaffald med branchens aktører, og selvom udfordringerne er mange, er der masser af optimisme.

Aktører indenfor genbrug af byggematerialer renser mursten og debatterer cirkulær økonomi på Folkemødet.

For konkret at vise barriererne for genbrug af byggematerialer, skulle debattørerne banke mørtel af brugte mursten og fjerne søm og skruer fra træ. Det var lettere sagt end gjort. Foto: Brancheforeningen Cirkulær.

Det var tæt på at være ’Det Muntre Værksted’, da DI Byggeri og Brancheforeningen Cirkulær på Folkemødet satte fokus på muligheder og barrierer for mere genbrug af byggematerialer – i samarbejde med nedrivnings- og miljøvirksomheden Kingo, byggemarkedskæden Stark og virksomheden Næste, der bygger skure i genbrugstræ.

For konkret at vise barriererne skulle debattørerne banke mørtel af brugte mursten og fjerne søm og skruer fra træ – som jo er en forudsætning for, at brugte byggematerialer kan bruges i nybyg. Og det er svært, konstaterede Anders Stouge, branchedirektør i DI Byggeri.

”Jeg nåede at ødelægge et par mursten i forsøget på at gøre dem brugbare igen – og det er er godt eksempel på, at det kræver viden og færdigheder, og gerne skal op på industriel skala,” sagde han efterfølgende.

Aktører indenfor genbrug af byggematerialer renser mursten og debatterer cirkulær økonomi på Folkemødet.
Debattørerne havde lidt svært ved at gøre byggematerialerne brugbare igen – men var dog også lovligt undskyldte, da en scene på Folkemødet og et sporadisk udvalg er værktøj ikke er de bedste rammer for at rense brugte mursten.

Kunne det så være en mulighed for medarbejderne på genbrugspladserne, spurgte moderator Christian Degn – tv-vært på bl.a. Hammerslag og Nybyggerne.

”Det er en dårlig idé,” sagde Jens Bomann Christensen, direktør i Brancheforeningen Cirkulær, som repræsenterer de kommunale affaldsselskaber og deres genbrugspladser. 

”Kun ca. 20 pct. af byggeaffaldet i Danmark havner på genbrugspladserne, og det er i vid udstrækning byggeaffald fra private husholdninger. Så selvom der er stor vækst i mulighederne for at købe eller gratis hente brugte byggematerialer på genbrugspladserne landet over, så er det primært til borgernes gør-det-selv-projekter. Men da størstedelen af byggeaffaldet kommer fra store byggerier og nedrivninger, er det også her i det professionelle led, at den største indsats skal gøres”, uddybede Jens Bomann Christensen.

Bærende konstruktion i genbrug

Andre udfordringer blev også diskuteret, herunder ’forsyningssikkerhed’ for både afsætter og aftager: At nedriveren har nogenlunde økonomisk sikkerhed for, at de nænsomt nedtagne byggematerialer kan sælges igen – og for bygherre og entreprenør at brugte materialer kan leveres i den rette mængde og kvalitet på det rette tidspunkt.

Nogle af dem, der er langt fremme, er Stark, som med sit Gentræs-koncept henter og videresælger brugt træ. Men det er stadig i småtingsafdelingen, relativt set.

Mit bedste råd vil være at sætte farten ned. Hvis du river en let væg ned, så kig godt på trælægterne og brædderne – tag det i hænderne og mærk det, og spørg så ’Hvad skal du blive til nu, træ?’”
Niels Jakubiak, stifter af Næste.

”I gentræs-konceptet er vi oppe på 1.000 tons, og der er alt for lidt – og det er for det meste kun brugt til mindre projekter eller demonstrationsprojekter. Det vil forhåbentlig snart ændre sig, og vi kigger også på projekter, hvor de bærende konstruktioner er af genbrugstræ”, sagde Kent Fonseca, national projektleder for bæredygtighed i Stark.

Fra nedriver til genbygger

Endnu er mulighederne også begrænsede af lovgivning og sikkerhed. Certificering og garanti på brugte byggematerialer er endnu i sin vorden. Af den grund har arkitekt og stifter af Næste, Niels Jakubiak, fokuseret på at bygge skure af genbrugsmaterialer, da kravene her er anderledes end til boligbyggeri.

”Hvert år bliver der bygget 500.000 kvadratmeter skure til f.eks. cykler – det er oplagt at gøre dette af genbrugsmaterialer. Vi bygger også rigtig mange skure til affald i baggårde – ud af affald,” sagde han.

For ham er det afgørende, at de virksomheder, der river eksisterende bygninger ned, gør det forsigtigt.

”I stedet for nedrivere skal vi tænke dem som ’nedbyggere’ eller ’genbyggere’”, sagde han, med reference til det tv-program, Christian Degn har været vært på.

”Bygninger skal nedrives mere forsigtigt, så de ikke bliver til knust og smadret affald. Vi indgår aftaler med entreprenørerne, så de i stedet for at rive ned og neddele i højere grad skiller ting ad, hvorefter vi aftager f.eks. træ i mere hel form,” sagde han.

En af disse er Kingo-koncernen, som har stort fokus på selektiv nedrivning. 

Thomas Kingo viser et billede med genbrug af tagsten.
Deltagerne i debatten skulle medbringe et billede med et eksempel på genbrug i praksis, og Thomas Kingo fortalte, at de er begyndt at arbejde meget med brugte tagsten. 

”Vi har lige nedtaget 50.000 kvadratmeter bøgeparket fra et projekt i Gellerupparken i Aarhus, vi nu gør klar til salg. Vi mener det er den rigtige vej at gå, men det også nødvendigt, for uden at nogen investerer i det og får tilstrækkelig stor skala på, så bliver der ingen forretning – og så sker der ikke noget,” sagde Thomas Kingo Nielsen, ejer af Kingo.

”Lad os fokusere på et produkt af gangen. Nu har vi arbejdet en del med træ, så lad os kigge videre på f.eks. betonelementer, hvor der virkelig er klima- og affaldsreduktioner at hente. Vi skal samarbejde på tværs i værdikæden, så vi får styr på kvalitet, sikkerhed og dokumentation,” sagde han.

Også muligheder for privatpersoner

Men hvad kan man så som privatperson selv gøre, spurgte Christian Degn – der selv for nylig er blevet ejer af et hus med et vist renoveringspotentiale. Det er et svært spørgsmål – og så alligevel ikke.

Alle debattørerne var enige om, at det private marked for at renovere og bygge villaer og parcelhuse med genbrugsmaterialer endnu er umodent. 

”Det her skal drives af de store aktører og af lovgivning, gerne på EU-niveau. På den måde kan det ’sive’ ned igennem systemet, så det også bliver tilgængeligt for privatpersoner”, sagde Kent Fonseca fra Stark.

Kent Fonseca holder en mursten
Genbrugte mursten er en af de få typer byggematerialer, der sælges på relativt stor kommerciel skala. En udfordring er dog, at huse fra efter ca. 1960 er bygget med cementmørtel (og ikke kalkmørtel) som gør stenene meget svære at skille ad, fortalte Kent Fonseca fra Stark.

Lovgivningsmæssigt er bygningsreglementet et element, som godt kunne være mere ’operationelt’ for genbrug, som Niels Jakubiak formulerede det. Et andet element er kravene til klimaudledning ved nybyggeri og i byggeriets levetid. Her er en vigtig barriere ved at blive fjernet, så genbrugte materialer i nybyggeri tæller som CO2-neutralt fremfor at være sidestillet med nye materialer, når klimabelastningen fra byggeriet skal dokumenteres.

Alligevel er der i det små også muligheder for privatpersoner. Kingo holder med jævne mellemrum auktioner for brugte byggematerialer til privatpersoner og har også en webshop, Næste sælger skure til privatpersoner – og genbrugspladserne spiller trods alt også en rolle, da flere og flere pladser får bytteområder eller genbrugsbutikker, hvor der også er byggematerialer.

Her vendte Niels Jakubiak imidlertid spørgsmålet om: For hvad er egentlig strengt nødvendigt at gøre, når vi overvejer renovering og ombyggeri af vores boliger?

”Mit bedste råd vil være at sætte farten ned. Hvis du har købt et hus, så vent minimum et år før du begynder at bygge om. Når du så gør det, så tænk dig grundigt om, både hvad angår materialerne, du vil bygge med, og de materialer, du fjerner fra din bolig. Hvis du river en let væg ned, så kig godt på trælægterne og brædderne – tag det i hænderne og mærk det, og spørg så ’Hvad skal du blive til nu, træ?’, sagde Niels Jakubiak – og høstede debattens måske største bifald.

Det var flere enige i, og som Kent Fonseca formulerede det: ”Det bedste er ikke at gøre noget – men når det så alligevel er, så tænk dig om og gør det i god tid. Det er svært og bøvlet med genbrug – men det føles bare rigtigt, når det er gjort!” sagde Kent Fonseca.

Christian Degn iført skjorte syet af gammelt sengetøj med Bamse og Kylling-motiv.
Tv-vært Christian Degn styrede debatten om genbrug – og havde i dagens anledning iklædt sig en skjorte syet af gammelt børne-sengetøj med Bamse og Kylling på. 

Kontakt

Niels Toftegaard
Kommunikationschef
2633 0462