Hvis vi skal måle genbrug, skal vi være enige om metoden

Affaldssektoren måler traditionelt alt i tons – også genbrug. Velgørende organisationer måler i salg og kroner og øre, der går til velgørende aktiviteter. Og alle har samtidig interesse i at måle klimaeffekten af genbrug – også set i relation til de midler der afsættes til at få genbrugskredsløbet til at fungere. Det kræver en fælles definition af hvordan vi måler mængderne af genbrug, og hvordan genbruget omregnes til klimagevinster.

Særligt på genbrugspladser kan det være en udfordring, for det kræver, at hver en kaffekop, sofa, belægningsflise og trælægte, der byttes eller sælges som genbrug, registreres og vejes – uanset om det sker i et bytteområde på pladsen eller en tilhørende genbrugsbutik, kommunal som privat og frivillig.

Første skridt er en standardiseret varegruppeliste, der viser de typiske ting og sager, der kan gå til direkte genbrug fra genbrugspladser – og den kommer Brancheforeningen Cirkulær nu med et bud på i en ny rapport, som COWI har udarbejdet. Rapporten er første element i samarbejdet med Røde Kors, Kirkens Korshær og Folkekirkens Nødhjælp om at fordoble genbrug.

Standarder for stikprøver og vægtomregning

Rapporten belyser også de seks mest udbredte koncepter for genbrug (se faktaboks), der findes på landets genbrugspladser, herunder fordele og ulemper ved de forskellige måder at opgøre mængder og omregne til tons.

F.eks. kan det være en usikker metode at få borgerne til at veje en sofa, inden den tages fra et bytteområde på en genbrugsplads. Her kan brugen af periodevise stikprøveindsatser mindske usikkerheden. Rapporten peger derfor på behovet for ensartede stikprøve-koncepter samt en omregningsfaktor fra genbrugsgenstand til vægt til klimaeffekt.

”Vi vil gerne fordoble genbruget og bringe klimaeffekterne i spil, men det kræver, at vi systematisk i hele genbrugssektoren arbejder med en standardliste over genbrugs-varegrupper samt standarder for, hvordan vi opgør mængderne og f.eks. tager stikprøver på genbrugspladserne. Varegrupperne har vi nu et konkret bud på, som vi nu forsøge at skabe opbakning til i hele genbrugssektoren,” siger Nana Winkler, specialkonsulent i Brancheforeningen Cirkulær.

Allerede taget i brug

Det ser der heldigvis ud til at være stemning for – for allerede nu er de standardiserede varekategorier taget i brug.

I Aarhus Kommune har Kredsløb sat et mål om at tredoble genbrug inden 2026 – og det kræver tal og data, der kan vise udgangspunktet og udviklingen, fortæller projektleder Sofie Schousboe Laursen.

”Vi skal være helt skarpe på, hvordan vi måler vores fremskridt – og over den næste periode er vi simpelthen i gang med at veje og registrere, hvor meget genbrug, der går ud fra vores genbrugsstationer, REUSE og Bytteboxen. Her bruger vi den nye fælles varegruppeliste, så vi kan få en veldokumenteret og detaljeret baseline, vi kan måle ud fra i fremtiden”, siger hun.

Også hos Vestforbrænding, der blandt andet står for driften af 24 genbrugsstationer i hovedstadsområdet, er mere genbrug højt på dagsordenen. Vestforbrænding har som mål, at der inden 2030 skal genbruges 30.000 tons affald fra genbrugspladserne i selskabets ejerkommuner. Her spiller særligt byggematerialer en hovedrolle, fortæller genbrugschef Stig Nielsen.

”Sammen med vores ejerkommuner er vi i fuld gang med at lægge sporene for, hvordan vi når målet. Og når vi netop har flere kommuner med i processen, er det oplagt at have fælles standarder for vægt og registrering af genbrugsdata, således at vores ejerkommuner kan se resultaterne af deres forskellige genbrugsløsninger. Vi bakker derfor om de fælles løsninger, når det kommer til det videre arbejde med genbrugsdata”, siger Stig Nielsen.

Svært at måle klima

Næste skridt er at måle klimaeffekten, men det er kompliceret. Selvom der gennem tiden er præsenteret flere fornuftige bud på CO2-effekten af genbrug – blandt andet af Røde Kors – mangler der en valid metode, før der kan sættes to streger under resultaterne. 

At der er en klimagevinst ved genbrug er der dog enighed om. En detaljeret opgørelse kræver imidlertid en standardiseret måde at gøre det på, herunder ikke mindst standardiserede afgrænsninger – noget, der ligeledes bør fastsættes nationalt eller internationalt, mener Brancheforeningen Cirkulær.

 

 

Fakta: Seks måder, kommunerne arbejder med genbrug på

Ubemandet bytteområde: Typisk et område, hvor borgerne sætter genbrugseffekter og selv sorterer deres genstande korrekt i forhold til indretningen af bytteområdet.

Bemandet bytteområde: Typisk et område, hvor genstande til direkte genbrug afleveres af borgeren og en pladsmedarbejder sorterer genstandene og sætter disse på plads. En pladsmedarbejder er til stede i åbningstiden, og denne står for ryddeligheden af området.

Donation: Konceptet omhandler den donation, der foregår fra pladsen til forskellige modtagere. Konceptet omhandler dermed ikke den donation, som eksempelvis Røde Kors modtager fra andre aktører.

Afsætning til kommunale værksteder: Konceptet omhandler den afsætning, der foregår fra pladsen til forskellige kommunale værksteder og institutioner. 

Udbud af genbrugseffekter til private virksomheder: Udbud af udsorterede rene fraktioner, som samles sammen over tid og udbydes i større mængder ad gangen.

Egen genbrugsbutik: Kommunale genbrugsbutikker på genbrugspladserne eller i tilknytning til samme.
Ofte vil en kommune/kommunalt affaldsselskab have en kombination af flere forskellige genbrugskoncepter.