Netværksmøde satte fokus på at øge direkte genbrug

Der er allerede masser af muligheder for at give ting til andre på landets genbrugspladser – men da det jo er i toppen af affaldshierarkiet, har kommuner og affaldsselskaber landet over fokus på at forhindre endnu flere genstande i at blive til affald, og i stedet sikre mest mulig direkte genbrug.

Derfor var erfaringsudveksling om at øge direkte genbrug i centrum på seneste møde i Brancheforeningen Cirkulærs genbrugsnetværk – bl.a. med besøg hos Odense Renovations nye genbrugsunivers zirkel samt Svendborg Vand og Affalds byttehal på genbrugspladsen på Miljøvej. Begge steder er samarbejde med lokale, frivillige organisationer omdrejningspunkt for genbrugsindsatsen.

Nye genbrugsøjne

Generelt arbejdes der landet over meget i at forandre tilgangen til borgerne på genbrugspladsen, så de i lige så høj grad vejledes i at stille ting i byttehjørner og genbrugsområder, såvel som hvordan de sorterer ikke-genbrugeligt affald i de forskellige containere.

Til at understøtte denne forandring skruer kommunerne og affaldsselskaberne op for vejledningen. Genbrugspladsmedarbejderne videreuddannes, og Amager Ressource Center og Københavns Kommune har ansat dedikerede såkaldte ’genbrugsspottere’, der vejleder borgerne i at få mere til genbrug. Et lignende initiativ findes hos Silkeborg Forsyning under navnet ’GenanVEN’. Det fungerer generelt godt.

Lokale samarbejder

Kommuner og affaldsselskaber har i mange år samarbejdet med velgørende organisationer og stillet genbrugseffekter til rådighed for dem.

Mere nyt at er det at samarbejde med virksomheder om genbrug, men flere gode eksempler viser, at det kan skabe nyt liv for andre typer affald. I Mariagerfjord Kommune omdannes træ fra f.eks. endegavle fra senge til skære- og spækbrædder til lokale restauranter og caféer. Odense Renovation samarbejder med blomsterhandlere om at aftage potter, krukker, underskåle mv. Reparation af cykler eksisterer flere steder, mange har også planer om at etablere eller udvide sortering og reparation af hvidevarer – i samarbejde med aktører på elektronikområdet.

Genbrugsnetværket gav dog også udtryk for, at den form for samarbejder kræver en del opsøgende arbejde i begyndelsen. Til gengæld er der ofte fine pressehistorier i det, som kan føre til nye kontakter – og på den måde få bolden til at rulle.

Genbrug og byggeaffald

Genbrug af byggematerialer og -udstyr har stor interesse for tiden – dels fordi de repræsenterer en stor affaldsmængde med højt CO2-aftryk, og dels fordi coronakrisen har skabt yderligere øgede mængder (og højere priser på nye materialer).

Imidlertid rummer ’genbrugsbyggemarkeder’ også store udfordringer, særligt i forhold til transport af tunge materialer og arbejdsmiljø for såvel genbrugspladsmedarbejdere som brugere af genbrugspladserne. Medlemmerne af genbrugsnetværket gav samstemmende udtryk for, at kan man håndtere bytte og salg på den enkelte genbrugsplads, fremfor at transportere det til én central plads/butik, er det langt at foretrække.

Det er der heldigvis også gode løsninger for. Mobilepay er det foretrukne betalingsredskab, og det står genbrugspladsmedarbejderen for, med stor succes. Priserne er faste, det gør det lettere at arbejde med. Borgerne placerer ofte selv materialerne på en palle, hvilket letter transport til et centralt sted på den enkelte plads. Hjemtransport hjælper flere med: Hos Reuse i Aarhus kan man låne en ladcykel, men kun i forbindelse med hjemtransport. Nogle affaldsselskaber er blevet kontaktet af firmaer, som gratis udlåner trailere – det er også en mulighed. Arwos udlåner paller til borgerne.

Interessen er stor for snart sagt alle typer materialer: Flamingo til isolering, tegl, sf-sten, ølandsbrud, gulvbrædder og lægter, håndvaske, badeværelsesudstyr, save, høvle og værktøj. Det er ikke altid, borgerne selv tænker, at deres byggeaffald kan genbruges – men pladsmedarbejderne er gode til at spotte genbrugelige byggematerialer, og slusemodellen fungerer særligt godt til byggegenbrug.

Der er opmærksomhed på vinduer, at de er fra efter pcb blev forbudt i fuger. Tagplader sælges ikke. Og den slags fliser, der sælges, er langt overvejende grad ’overskudsfliser’, der stadig er i kasser eller indpakning. Det samme gør sig gældende for isolering.

Generelt er det kun privatpersoner, der køber eller tager genbrugsbyggematerialer, håndværkere aftager sjældent – det er for ukurant og de har ikke sikkerhed for at få den mængde, de har brug for.

Omvendt er håndværkere og mindre erhvervskunder leverandører af ’gode’ ting, som for eksempel overskudsmaterialer – men der er et uforløst potentiale i at få dem til at aflevere det til genbrug, hvis det tager længere tid for dem. Flere steder er der imidlertid gode erfaringer med at gøre det gratis for håndværkere at aflevere til direkte genbrug. Det kan også være ved vægtafregning, hvor håndværkere kan vente med at veje, efter de har læsset af til direkte genbrug.