Verdensmålsprisen 2024: Nu kan du indstille kandidater

Nyhed

Nu er der åbent for indstillinger til Brancheforeningen Cirkulærs verdensmålspris, som uddeles på foreningens årsmøde til et medlem, der har gjort en aktiv indsats for at indfri verdensmålene.

Kvashegn Renosyd

I 2023 vandt Renosyd Verdensmålsprisen for sit kvashegnsinitiativ. Foto: Skanderborg Kommune/Per Bille.

Igen i år uddeler Brancheforeningen Cirkulær Verdensmålsprisen. Prisen går til et initiativ, der indtænker verdensmålene i hverdagen og arbejder for at opfylde ét eller flere af disse.

Brancheforeningen Cirkulær uddeler Verdensmålsprisen på Affald 2024 - foreningens årsmøde, der foregår 22. - 23. maj 2024 i Aarhus.

Hent og udfyld indstillingsformularen, hvis du ønsker at indstille et medlem af Brancheforeningen Cirkulær til Verdensmålsprisen 2024:

 

For at komme i betragtning til prisen skal den indstillede, udover at opfylde en række kriterier, være medlem af Brancheforeningen Cirkulær. Læs her kriterierne for indstilling:

Sidste års vinder glad for branchens anderkendelse

I 2023 var det Skanderborg og Odder kommuners affaldsselskab Renosyd, der modtog Verdensmålsprisen. Den fik Renosyd for sit kvashegnsinitiativ. Gennem borgerinvolvering og fokus på affaldsforebyggelse har Renosyd etableret mere end 40 kvashegn, reduceret affaldsmængder, styrket biodiversiteten og sparet CO2-udledning.

I sig selv er prisen dejlig at modtage, men det forhold, at det er kollegaer i branchen, der kårer vinderen, er et ekstra skulderklap, fortæller Renosyds direktør Henrik Müller.

I videoen herunder kan høre ham fortælle mere om Renosyds kvashegn og om at modtage prisen.

Kontakt

Niels Toftegaard
Kommunikationschef
2633 0462