Branchedirektører: Vi har brug for mere ambitiøse klimakrav til nybyggeri og genbrug af materialer

I Danmark har vi i årevis talt om behovet for mindre affald og mere cirkulær økonomi i bygge- og anlægsbranchen. Ikke mindst er det nødvendigt med langt mere genbrug og strammere krav til CO2-aftrykket fra nybyggeri, hvis vi skal gøre byggeriet grønt og cirkulært. 

Det er heldigvis ved at ændre sig – blandt andet med udgivelsen af Circularity Gap-rapporten, der specifikt fremhæver byggeriets meget store materialeforbrug og affaldsproduktion.

Samtidig er initiativer som Reduction Roadmap – med forslag til skærpede CO2-krav til nybyggeri – og de kommende ændringer i bygningsreglementet, så genbrugte byggematerialer regnes som uden klimaaftryk, med til at skubbe i den rigtige retning. 

I Brancheforeningen Cirkulær og Dansk Erhverv er vi derfor meget enige i behovet for langt mere cirkulær økonomi i byggeriet.

40 procent af alt affald og 30 procent af Danmarks CO2-udledning kan henføres til drift og etablering af bygninger – hvad der ikke mindst skyldes den ofte meget energiintensive produktion af nye byggematerialer.

I Danmark har vi i årevis talt om behovet for mindre affald og mere cirkulær økonomi i bygge- og anlægsbranchen. Ikke mindst er det nødvendigt med langt mere genbrug og strammere krav til CO2-aftrykket fra nybyggeri, hvis vi skal gøre byggeriet grønt og cirkulært. 

Det er heldigvis ved at ændre sig – blandt andet med udgivelsen af Circularity Gap-rapporten, der specifikt fremhæver byggeriets meget store materialeforbrug og affaldsproduktion.

Samtidig er initiativer som Reduction Roadmap – med forslag til skærpede CO2-krav til nybyggeri – og de kommende ændringer i bygningsreglementet, så genbrugte byggematerialer regnes som uden klimaaftryk, med til at skubbe i den rigtige retning. 

I Brancheforeningen Cirkulær og Dansk Erhverv er vi derfor meget enige i behovet for langt mere cirkulær økonomi i byggeriet.

40 procent af alt affald og 30 procent af Danmarks CO2-udledning kan henføres til drift og etablering af bygninger – hvad der ikke mindst skyldes den ofte meget energiintensive produktion af nye byggematerialer.

Ny lov peger i fornuftig retning

Regeringens udkast til ny lovgivning om selektiv nedrivning er et godt skridt i den rigtige retning. 

Reglerne er i første omgang tiltænkt større bygninger, og derfor vil private boliger i vidt omfang ikke være omfattet her og nu.

Lovforslaget peger dog i retning af, at også mindre bygninger i fremtiden kan omfattes. 

Lovforslaget stiller i udsigt, at nedrivningsvirksomheder skal autoriseres, og udvalgte medarbejdere kan uddannes inden for selektiv nedrivning.

Men behovet for opbygning af kompetencer på dette område er undervurderet, mener vi.

Det er ikke nok, at nedrivningsfirmaerne har kvalificerede medarbejdere. Viden om selektiv nedrivning bør bredes ud til en meget bredere kreds af virksomheder, der er involveret i byggeaktiviteter.

Der bør etableres videreuddannelsestilbud til håndværkere, arkitekter, ingeniører med flere. Det bør der afsættes statslige midler til at realisere og gerne i kombination med midler fra udviklingsfonde eller lignende.

Offentlige og private bygherrer kan vise vejen

Offentlige indkøb, hvor bæredygtighed og klima vægtes mere i forhold til pris, fremhæves af mange som et essentielt værktøj i omstillingen af samfundet. Det er er vi enige i.

Men vi må også konstatere, at det har vist sig vanskeligt at anvende dette værktøj i virkeligheden, da offentlige bygherrer ofte ikke har økonomien til at prioritere bæredygtighed og klima.

Det ser vi blandt andet i de årlige aftaler mellem Kommunernes Landsforening og finansministeren. 

Derfor er der brug for et højere ambitionsniveau i den samlede regulering af anlæg og byggeri, hvor der stilles mere ambitiøse klimakrav til eksempelvis nybyggeri og genbrug af byggematerialer.

Det kan blandt andet være i form af en markant stramning af CO2-grænseværdierne ved nybyggeri som foreslået af Reduction Roadmap.

Vi har dog også brug for bygherrer – offentlige såvel som private – der tør gå et skridt foran.

Det kan eksempelvis være ved at tage en strategisk beslutning om at bygge efter kriterierne i den frivillige bæredygtighedsklasse, der går et skridt videre end det gældende bygningsreglement.

Det vil være med til at kickstarte brug af nye grønne løsninger i bygge- og anlægssektoren. Det vil dermed også være et skridt i retning af at indfri målene i klimaloven. 

Et opgør med nedrivningsiveren

Bevæger vi os lidt ned i reguleringen af affald og byggeri, er der yderligere redskaber, der kan tages i brug for at fremme cirkulær økonomi i byggeriet.

Eksempelvis fremgår det af affaldsbekendtgørelsen, at Miljøstyrelsen fra 2025 skal klassificere affald.

Det vil sige at angive typen af affald og behandlingen ved konkrete henvendelser fra eksempelvis nedrivere.

En behandling kan være ’materialenyttiggørelse’, som der står i bekendtgørelsen. Det kan både dække over forberedelse til genbrug, genanvendelse samt ’anden endelig materialenyttiggørelse’ - nedknusning af byggeaffald til blandt andet vejfundamenter.

Det er alt for bredt et handlingsrum, og særligt ’anden endelig materialenyttiggørelse’ giver et alt for stort materialeværditab, hvis genbrug og reel genanvendelse faktisk er mulig.

Ideelt set burde det være muligt at kunne klassificere effekter til de mere specifikke behandlingsformer inden for termen ’materialenyttiggørelse’.

Endelig bør vi som samfund og land tage en åben diskussion om vores lidt for store lyst til at rive bygninger ned fremfor at renovere og vedligeholde. 

Bør flere bygninger bevares af ressource- og klimahensyn ud over de kulturhistoriske hensyn, der allerede finder anvendelse? Det kan samtidig sætte et nødvendigt skub i omstillingen af hele byggesektorens aktører fra nedrivning og nybyggeri til mere bevaring og renovering.

I forbindelse med renovering skal vi blandt andet arbejde for, at byggematerialer i langt højere grad end i dag genbruges. 

Derfor opfordrer vi regeringen og politikerne til at fastholde det momentum, loven om selektiv nedrivning har skabt, så den grønne omstilling af bygge- og anlægssektoren ikke går i stå. Vi har brug for flere ændringer i den samlede regulering af byggeri, finansiering og affaldshåndtering.

Debatindlægget er bragt i Altinget Forsyning 18. december 2023.