Debat: Sortering er godt for klimaet - men vi smider for meget ud
Elbiler, vindmøller og landbrug tager ofte overskrifterne når det handler om at reducere CO2-udledningerne. Men cirkulær økonomi er et overset værktøj – især når vi kigger ud over Danmarks – og klimalovens – snævre grænser. Det skriver Jens Bomann Christensen i Altinget.
Affaldssortering og genanvendelse er godt for klimaet, viser de foreløbige beregninger på baggrund af vores og COWI's klimafaktorer. Men genbrug og affaldsminimering er fremtiden. Foto: Brancheforeningen Cirkulær.
Med jævne mellemrum udgives der analyser og undersøgelser, der viser, at mere affaldssortering ligger i toppen af de adfærdsændringer, danskerne er mest villige til at foretage for at nedbringe deres CO2-udledning.
Det har Region Syddanmark fortalt for nylig, tidligere har noget lignende lydt fra Landbrug og Fødevarer, og det fremgår også af Concito’s årlige klimabarometer.
At der er en CO2-gevinst ved at sortere affald, er alle enige om, men nu kan vi også sætte tal på. Sammen med Cowi og Dakofa har vi udarbejdet såkaldte ’generiske klimafaktorer’, der viser CO2-effekten ved at sortere og genanvende affald.
Danskernes sortering af glas, metal, madaffald, plast, pap, papir og mad- og drikkekartoner i 2022 gav derfor en CO2-besparelse på cirka 290.000 tons, viser vores beregninger på baggrund af tal for henteordninger for de 7 typer af affald.
Men det er kun for genanvendelse – altså hvor affaldet neddeles, knuses, opløses og omsmeltes til nye produkter, ideelt set af samme kvalitet som det oprindelige produkt.
Og som tidligere beskrevet i mine klummer her i Altinget er det langtfra nok.
Genanvendelse er kun tredjebedste løsning set ud fra affaldets pendant til madpyramiden, nemlig "affaldshierarkiet", og i modeller for cirkulær økonomi er genanvendelse heller ikke det optimale.
Ideelt set skal vi genbruge og undgå at smide affald ud. Sagt med andre ord skal vi bruge vores ting i så lang tid som muligt, reparere og undgå at købe nyt. Her er der nemlig endnu flere klimagevinster at hente.
I efteråret udgav Concito sin længe ventede opgørelse over danskernes globale forbrugsudledninger, og hvilke sektorer og typer af forbrug udledningerne knytter sig til.
En nogle gange lidt overset kategori i denne og tidligere Concito-opgørelser er det, man kan kalde ting og sager.
et gælder både dem, der sker herhjemme, og dem, der sker udenfor landets grænser som følge af forbruget hos virksomheder, det offentlige og husholdningerne.
Senest har Klimrådet anbefalet, at politikerne sætter ind netop her.
Det får den direkte effekt, at vi også bliver nødt til tage et opgør med vores affaldsmængder, og finde løsninger til at forlænge brugs- og levetiden på vores "ting og sager" samt genbruge og reparere meget mere.
Kort sagt: Det er tid til, at vi reelt knækker affaldskurven, fremfor bare at tale om det.
Debatindlægget er bragt i Altinget Forsyning 2. januar 2024.
Kontakt
